ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Salling Bank leverer bedste resultat siden krisen

De danske banker synes efterhånden at være kommet ovenpå igen efter nogle hårde år.

Senest har Salling Bank i dag leveret et resultat før skat på 18,1 mio. kr. for 2014, hvilket er en forbedring på 5 mio. kr. i forhold til sidste og det bedste resultat siden 2007.

I går var det Sydbank, der leverede rekord, mens Nordjyske Bank fremlagde en rekordhøj basisindtjening sidste uge.

I maj var bankens egne forventninger et resultat før skat på 20 mio. kr. Dette blev i forbindelse med halvårsregnsakbet i august opjusteret til 28 mio. kr. Nedskrivninger har dog hevet bankens resultat ned til det nuværende.

Salling Banks resultat er bragt hjem ved forøgede indtægter på netto renter og gebyrer til 157,5 mio. kr. samt kursreguleringer til 19,1 mio. kr.

Banken landede i 2014 en basisindtjening på 36,5 mio. kr. og forventer i 2015 en indtjening på samme niveau.

Salling Bank har lanceret en reduktion af personaleomkostningerne, der over to år skal sænke dem med 10 pct. I den forbindelse er en række medarbejdere blevet afskediget i første halvår af 2014, hvilket har kostet banken fratrædelsesgodtgørelser samt løn i opsigelsesperioden for i alt 2,8 mio. kr.

På trods af rekordresultatet bliver der ikke udbetalt udbytte til aktionærerne for 2014.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis