Finanssektorens regning for indførelsen af en tilbagetrækningsreform ender på knap 2 mia. kr. årligt, mod regeringens udgangspunkt på godt 2,3 mia. kr., men kan ende med at blive mindre.
I bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, lægger man ikke skjul på, at Dansk Folkeparti, som Finans Danmark intensivt har udført lobbyarbejde over for, har æren af den lavere regning.
“Det er naturligvis positivt, at Dansk Folkeparti i forhandlingerne har sikret, at regningen er blevet mindre, ikke mindst for kunderne. Men vi må fortsat understrege, at en særskat på den finansielle sektor, uanset størrelsen, vil få konsekvenser for sektoren, for kunderne og for samfundet,” lyder det i en udtalelse fra Finans Danmarks direktør, Ulrik Nødgaard.
årlig ekstraskat i mia. kr., ifølge Finans Danmark
“Det vil lægge et yderligere pres på det store bidrag, den finansielle sektor allerede leverer til vigtige samfundsopgaver,” fortsætter han.
Den nye særskat, der bliver en ekstra selskabsskat på sektorens overskud, skal betales af banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber. Finans Danmark har tidligere vurderet, at ca. 70 pct. af regningen vil ende hos bankerne og realkreditselskaberne.
For at sætte de ca. 2 mia. kr. i perspektiv, så har de danske banker ifølge tal fra Finanstilsynet mellem 2015 og 2018 betalt mellem 4,2 mia. kr. og 6,0 mia. kr. i selskabsskat af sektorens overskud. Hertil kommer den såkaldte lønsumsafgift, der skyldes, at der som hovedregel ikke er moms på salg af finansielle ydelser.
“Det vil lægge et yderlige pres på det store bidrag, den finansielle sektor allerede leverer
Ulrik Nødgaard, direktør, Finans Danmark
Ifølge beregninger fra Finans Danmark betaler finanssektoren samlet set ca. 15 mia. kr. i skatter og afgifter, hvoraf de 10 mia. kr. betales af banker og realkreditten. Så med udgangspunkt i de beregninger stiger den samlede beskatning altså med godt 13 pct.
I 2021 og 2022 slipper finanssektoren dog for særskatten, der finansieres af statens økonomiske råderum.
Det er imidlertid langt fra kun bankerne, der er dybt utilfredse med, at de nu skal til at betale, hvad regeringen sammen med forligsparterne Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten kalder for et “samfundsbidrag”.
Kilde: Regeringens aftalepapir
“Det er grundlæggende urimeligt, at forsikrings- og pensionsbranchen nu bliver pålagt en særskat. Branchen bidrager i forvejen med en meget væsentlig andel af erhvervslivets samlede skatter og afgifter og var under finanskrisen en del af løsningen, ikke en del af problemet,” lyder det i en udtalelse fra Topdanmarks adm. direktør, Peter Hermann.
Ud over at blive belastet med en ekstraskat, oven i de ca. 3 mia. kr. som Topdanmark ifølge den adm. direktør årligt betaler i skatter og afgifter, så mener Peter Hermann også, at den nye særskat vil ramme skævt internt i branchen.
“Vi har ikke regnet i kroner og øre på, hvad den nye aftale konkret vil betyde i ekstraskat for os, men det er et principielt problem med en finansiering, der skævvrider konkurrencen i branchen. Der burde i det mindste være fundet en model, hvor alle bidrager ligeligt,” lyder det fra Peter Hermann.
De præcise detaljer for den nye skat kendes endnu ikke, men eksempelvis betalte de to klart største kommercielle pensionsselskaber i Danmark, PFA og Danica, sidste år henholdsvis 21 mio. kr. og 194 mio. kr. i selskabsskat, på baggrund af resultater før skat på henholdsvis 301 mio. kr. og 1,8 mia. kr.
I 2018 betalte PFA 41 mio. kr. i selskabsskat, mens Danica betalte 212 mio. kr. Topdanmark betalte sidste år 441 mio. kr. i skat på overskuddet.
Til sammenligning betalte Topdanmark sidste år 441 mio. kr. i selskabsskat, mens Nykredit og Jyske Bank betalte henholdsvis 1,3 mia. kr. og 639 mio. kr. i skat.
