Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) vil nu begynde at gennemføre de seks bud fra den ekspertgruppe, der har haft realkreditsektorens priser og vilkår under lup, og som har afleveret rapport i dag. Målet er, at boligejerne skal få bedre chancer for at gennemskue priserne.
Her er de seks anbefalinger:
1. Der skal etableres et dækkende værktøj, så forbrugerne kan sammenligne priser på tværs af institutter.
2. Der skal være dækkende skiltning for bidragssatser og gebyrer på institutternes hjemmesider. I dag er der ikke entydige regler, så der skal lavs en såkaldt "skiltningsbekendtgørelse", der ensretter skiltningen. Så vil det være nemmere at overskue, om realkreditinstituttet for eksempel bruger differentierede bidragssatser, som afhænger af belåningsprocenten.
3. Der skal være fælles principper for lånedokumenter. De varierer meget fra institut til institut i dag. Og de kan være meget omfattende, så det bliver svært at sætte sig ned og sammenligne. Oprydningen kan ske i forbindelse med et kommende boligkreditdirektiv fra EU, der skal være indført i dansk lov senest i marts 2016.
4. Reglerne skal præciseres, når det gælder varsling af ændringer i gebyr- og bidragssatser. Nogle gange kan boligejerne ikke nå at reagere på ændringer, og derfor skal der være et krav om, at ændringer bliver varslet individuelt overfor den enkelte kunde, og at der skal være en frist på mindst 3 måneder. I dag er der varslingsfrister helt ned til én måned.
5. Præcisering af vilkår for ændringer i gebyr- og bidragssatser. Vilkår om ændringer af gebyrer og bidrag skal være klart fremhævet i kontrakten, og begrundelserne for at hæve priserne skal kvalificeres.
6. FInanstilsynet skal undersøge kursskæring. Forbrugerne med rentetilpasningslån kan ikke gennemskue, om kursskæring er et tilbagevendende gebyr, som betales ved hver refinansieringstermin. Og kursskæring kan også påvirke forbrugerens økonomi mere end et gebyr, der afregnes i forbindelse med en bestemt serviceydelse.
Her er de seks anbefalinger:
1. Der skal etableres et dækkende værktøj, så forbrugerne kan sammenligne priser på tværs af institutter.
2. Der skal være dækkende skiltning for bidragssatser og gebyrer på institutternes hjemmesider. I dag er der ikke entydige regler, så der skal lavs en såkaldt "skiltningsbekendtgørelse", der ensretter skiltningen. Så vil det være nemmere at overskue, om realkreditinstituttet for eksempel bruger differentierede bidragssatser, som afhænger af belåningsprocenten.
3. Der skal være fælles principper for lånedokumenter. De varierer meget fra institut til institut i dag. Og de kan være meget omfattende, så det bliver svært at sætte sig ned og sammenligne. Oprydningen kan ske i forbindelse med et kommende boligkreditdirektiv fra EU, der skal være indført i dansk lov senest i marts 2016.
4. Reglerne skal præciseres, når det gælder varsling af ændringer i gebyr- og bidragssatser. Nogle gange kan boligejerne ikke nå at reagere på ændringer, og derfor skal der være et krav om, at ændringer bliver varslet individuelt overfor den enkelte kunde, og at der skal være en frist på mindst 3 måneder. I dag er der varslingsfrister helt ned til én måned.
5. Præcisering af vilkår for ændringer i gebyr- og bidragssatser. Vilkår om ændringer af gebyrer og bidrag skal være klart fremhævet i kontrakten, og begrundelserne for at hæve priserne skal kvalificeres.
6. FInanstilsynet skal undersøge kursskæring. Forbrugerne med rentetilpasningslån kan ikke gennemskue, om kursskæring er et tilbagevendende gebyr, som betales ved hver refinansieringstermin. Og kursskæring kan også påvirke forbrugerens økonomi mere end et gebyr, der afregnes i forbindelse med en bestemt serviceydelse.
