Ligesom 7. oktober 1997 er en vigtig dato i realkredittens historie, kan denne dags dato - 23. september - ende med at få en plads i historiebøgerne.
Det er nemlig i dag, at Realkredit Danmark sender det investorvenlige alternativ til F1-lånene - det såkaldte Flexkort - på gaden.
Lånet er tiltænkt den inkarnerede gruppe af boligejere, der siden dets præmiere 7. oktober 1997 har fundet vej til det efterhånden meget omdiskuteret låneprodukt - det populære korte flekslån, F1.
Flere håndtag
Bag Flexkort-lånet ligger en sindrig konstruktion, der betyder, at boligejeren som udgangspunkt får en ny rente hvert halve år, som følger den såkaldte Cita-rente, mens selve obligationen bag lånet bliver refinansieret hvert tredje år.
Realkredit Danmark har dog sikret sig, at obligationen kan få en refinansieringsperiode på alt fra 1 til 10 år, ligesom renten kan fornyes med tre måneders mellemrum, hvis realkreditinstituttet finder det nødvendigt.
Ifølge Realkredit Danmarks egne beregninger bliver den månedlige ydelse på Flexkort mindre end et tilsvarende F1-lån. På et lån på 1 mio. kr. med afdrag sparer boligejeren omkring 50 kr. med Flexkort. Et tilsvarende lån uden afdrag giver en besparelse på 220 kr.
Refinansiering truer
Det er den seneste tids fokus på refinansieringsrisiko fra blandt ratingbureauer, Nationalbanken og senest Rangvid-rapporten, der har fået Realkredit Danmark til at gå i tænkeboksen for at opfinde det nye produkt.
"Refinansieringsrisikoen findes i sagens natur også ved Flexkort, men risikoen mindskes betydeligt grundet længere løbetid på obligationerne. Ligeledes giver konstruktionen af lånet os muligheder for selv aktivt at justere på refinansieringspuljerne over tid - vi kan således løbende lukke for udstedelse af lånet og åbne en ny serie, hvis likviditeten bliver stor," skriver cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, i en kommentar.
Han understreger, at det generelle råd fra Realkredit Danmarks side er at binde renten for en længere periode.
"Det er i øjeblikket særdeles billigt at tegne en forsikring mod stigende renter via enten F3/F4/F5-lån eller for den sags skyld fastforrentede lån. Den restgruppe som Flexkort dermed henvender sig til, er de låntagere, som sværger til F1-lån - og som både har risikoappetit og økonomi til at håndtere et sådan lån," skriver han.
Nordea Kredit har et lignende produkt undervejs, mens Nykredit og BRFKredit endnu er i tænkeboks i forhold til, hvordan kritikken af refinansieringsrisikoen håndteres bedst.
Det er nemlig i dag, at Realkredit Danmark sender det investorvenlige alternativ til F1-lånene - det såkaldte Flexkort - på gaden.
Lånet er tiltænkt den inkarnerede gruppe af boligejere, der siden dets præmiere 7. oktober 1997 har fundet vej til det efterhånden meget omdiskuteret låneprodukt - det populære korte flekslån, F1.
Flere håndtag
Bag Flexkort-lånet ligger en sindrig konstruktion, der betyder, at boligejeren som udgangspunkt får en ny rente hvert halve år, som følger den såkaldte Cita-rente, mens selve obligationen bag lånet bliver refinansieret hvert tredje år.
Realkredit Danmark har dog sikret sig, at obligationen kan få en refinansieringsperiode på alt fra 1 til 10 år, ligesom renten kan fornyes med tre måneders mellemrum, hvis realkreditinstituttet finder det nødvendigt.
Ifølge Realkredit Danmarks egne beregninger bliver den månedlige ydelse på Flexkort mindre end et tilsvarende F1-lån. På et lån på 1 mio. kr. med afdrag sparer boligejeren omkring 50 kr. med Flexkort. Et tilsvarende lån uden afdrag giver en besparelse på 220 kr.
Refinansiering truer
Det er den seneste tids fokus på refinansieringsrisiko fra blandt ratingbureauer, Nationalbanken og senest Rangvid-rapporten, der har fået Realkredit Danmark til at gå i tænkeboksen for at opfinde det nye produkt.
"Refinansieringsrisikoen findes i sagens natur også ved Flexkort, men risikoen mindskes betydeligt grundet længere løbetid på obligationerne. Ligeledes giver konstruktionen af lånet os muligheder for selv aktivt at justere på refinansieringspuljerne over tid - vi kan således løbende lukke for udstedelse af lånet og åbne en ny serie, hvis likviditeten bliver stor," skriver cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, i en kommentar.
Han understreger, at det generelle råd fra Realkredit Danmarks side er at binde renten for en længere periode.
"Det er i øjeblikket særdeles billigt at tegne en forsikring mod stigende renter via enten F3/F4/F5-lån eller for den sags skyld fastforrentede lån. Den restgruppe som Flexkort dermed henvender sig til, er de låntagere, som sværger til F1-lån - og som både har risikoappetit og økonomi til at håndtere et sådan lån," skriver han.
Nordea Kredit har et lignende produkt undervejs, mens Nykredit og BRFKredit endnu er i tænkeboks i forhold til, hvordan kritikken af refinansieringsrisikoen håndteres bedst.
