SR-regeringen kæmper for tiden en daglig kamp for at få korte danske realkreditobligationer anerkendt som papirer af meget høj kvalitet. Det vil nemlig betyde at kreditinstitutter kan bruge dem i deres korte likviditesregnskab (LCR) fra 2015, hvor et institut skal kunne holde sig selv oppe med rede penge i mindst 30 dage.
Regeringen vil imidlertid også have, at de korte realkreditobligationer kan anvendes fuldt ud i det lange likviditetskrav (NSFR) fra 2018, oplyser erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i svar til Folketingets erhvervsudvalg.
"Regeringen vil arbejde for, at også realkreditobligationer med kort løbetid underlagt de kommende regler i L89 (tvungen løbetidsforlængelse og rentetrigger) vedrørende realkreditinstitutternes refinansieringsrisiko opnår status som stabil finansiering," skriver ministeren.
EU-direktiv på vej
Inden 2017 skal EU-Kommissionen fremsætte et direktiv om, hvordan institutter anvender stabile finansieringskilder.
EU-Kommissionen skal inden 30. juni i år derudover beslutte, hvordan det korte likviditetskrav skal indrettes. Her arbejder regeringen for, at dansk realkredit kommer i den bedste likviditetsklasse.
I modsat fald kommer der begrænsninger på danske bankers anvendelse af F1'ere i deres korte likviditetsregnskab. Bankerne havde i december realkreditobligationer med en restløbetid op til fem år på 508 mia. kr.
Reuters Finans
