ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

S: Forkert, at nye F1-lån giver ekstra kriserisiko

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) redningskrans til de korte F1-lån skubber ikke Danmark én eneste centimeter nærmere et økonomisk sammenbrud.

Sådan lyder meldingen fra Socialdemokraterne til Børsen Finans, efter at to obligationschefer i dagens udgave af Børsen har advaret kraftigt mod indgrebet med netop den begrundelse.

Ifølge Peter Mosbæk, obligationschef i Maj Invest, og Kasper Ullegaard, obligationschef i Sampension, er det gift for økonomien at lokke flere danskere over i F1-lån - eller i hvert fald at sørge for, at der ikke kommer færre F1-lånere over tid.

Læs også: Regeringen øger risikoen for krise

Og det er også gift at lade investorerne påtage sig en ekstra risiko på de korte lån, der kan blive tryllet om til 29-årige lån ved et pludseligt rentehop. Tvangskonvertering vil føre til tvangssalg, stigende renter og faldende kurser.

Det giver en finansiel sektor med pressede kunder og en drænet solvens fra tab på obligationer.

Forkerte præmisser


Men Benny Engelbrecht, erhvervsordfører i Socialdemokraterne, afviser scenarierne. Risikoen for boligejerne ved F1-lånet ændrer sig ikke. Og samtidig kommer der ny regulering fra en kommende tilsynsdiamant i realkredit-sektoren næste forår, som skal lægge en form for låg på udbredelsen af F1'erne.

"Det, vi laver nu, står jo ikke alene. Og man skal lige huske, at vi også har indført en måde at vurdere boligejerne på, hvor de skal kunne betale et fastforrentet lån. Så man skal altså have en disponibel indkomst, der tillader en rentestigning," siger Benny Engelbrecht.

Dermed er der ikke større risiko for, at F1-lånerne ikke kan betale institutterne, hvad de skylder i renter og afdrag, end der hele tiden har været, understreger S-ordføreren.

1000-års bølgen


"For boligejerne er der jo ingen forskel. Det er 1000-års bølgen, man garderer sig mod i realkreditsektoren, og det kan være godt nok. Men det er jo ikke blevet et hak sikrere at sidde med en F1'er, end det hele tiden har været. Hvis man som boligejer vil have mere sikkerhed, må man tage et fastforrentet lån," siger Benny Engelbrecht.

Finans
Sass' lovforslag om nye F1-lån bliver forsinket
Han understreger, at det er for tidligt at sige, om prisen på F1-lånet samlet vil stige eller falde for boligejerne.

For selv om investorerne kan lægge et lille tillæg på renten, når de selv skal påtage sig en risiko med den nye model, så kan prisen for boligejerne lige så godt falde samlet set.

Socialdemokraterne forventer nemlig, at realkreditinstitutterne vil sænke de bidragssatser, der er skruet  hårdt i vejret de seneste år, når de nu slipper for risikoen.

Samtidig understreger Engelbrecht, at store spillere som Nationalbanken og ATP har vurderet, at investorernes risiko er så lille, at det kun fører til en minimal ændring i renten.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis