De to tidligere topchefer fra Saxo Bank, Eric Rylberg og Karsten Poulsen, overtager alligevel ikke bankens ejendomsselskab, Saxo Properties, som det ellers blev annonceret i december sidste år.
Det fremgår af en email, som facility-direktør i Saxo Properties Mikkel Skat Skov har sendt til en række af ejendomsselskabets kunder.
"Til info, så er det tidligere annoncerede Management Buy-out af Saxo Properties af Eric Rylberg og Karsten Poulsen blevet aflyst af forskellige årsager. Der undersøges pt. forskellige alternativer, men indtil videre forbliver Saxo Properties ejet af Saxo Bank A/S,” skriver Mikkel Skat Skov i emailen, som Børsen er i besiddelse af.
Fratrådte øjeblikkeligt
Det kom som lyn fra en klar himmel, da Saxo Bank i december sidste år meddelte, at Eric Rylberg og Karsten Poulsen med øjeblikkelig virkning fratrådte deres topchef-stillinger i Saxo Bank og blev afløst på posterne som øverste daglige ledelse af stifterne af Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais.
Udskiftningen kom efter et dramatisk fald i indtjeningen i Saxo Bank gennem hele 2012, og som kostede hver femte ansatte i banken jobbet.
Informeret på stormøde
Ifølge Børsens oplysninger kom udskiftningen dengang også overraskende internt i banken, hvor Rylberg og Poulsen allerede var ude af døren, da medarbejderne i banken blev informeret om ændringerne på et stormøde.
Alligevel forlød det i december, at det hele skete uden dramatik, og Erik Rylberg og Karsten Poulsen, der blev direktører i Saxo Bank i 2008, efter eget ønske i stedet købte ejendomsselskabet Saxo Properties ud af Saxo Bank og i fremtiden ville hellige sig arbejdet med ejendomsselskabet, , der har en ejendomsportefølje på ca. 3,5 mia. kr.
Men den plan synes nu at være gået i vasken.