Danskerne optog så meget gæld i deres boliger før krisen, at det efterfølgende har kostet dyrt på privatforbruget, og har gravet krisen dybere i Danmark, end den ellers ville have været.
Sådan lyder konklusionen i SRSF-regeringens krisevagthund, Det Systemiske Risikoråd, der netop har afholdt sit fjerde møde.
"En analyse indikerer, at husholdninger med høj belåningsgrad i 2007 havde større tilbøjelighed til at reducere forbruget under krisen. Det har sandsynligvis bidraget til en svagere udvikling i det private forbrug og den økonomiske aktivitet i de senere år med afsmittende virkning på den finansielle sektor," skriver Det Systemiske Risikoråd i en pressemeddelelse.
Vil grave yderligere
Rådet, der har blandt andre har Nationalbankens direktør Lars Rohde, Nordeas tidligere landechef i Danmark Peter Schütze og tidligere overvismand Torben M. Andersen siddende omkring bordet, understreger, at det er noget, man vil kigge nærmere på fremover.
Rådets opgave er at overvåge mulige risici i det finansielle system og at kime med alarmklokkerne, før der opstår en ny nedsmeltning.
Ikke mange alarmklokker
Bortset fra en bekymring over gælden og forbruget er der dog ikke mange klokker, der kimer lige nu.
Rådet konkluderer, at udlånet fra kreditinstitutterne er faldet i tredje kvartal set i forhold til den samlede samfundskage, men også at det fortsat ligger på et højt niveau.
I kroner og øre har udlånet været omtrent uændret de seneste kvartaler. Tiden med stramninger af kreditstandarder er forbi, og udlånsrenterne er faldet gennem hele sidste år, mens bankerne kæmper med svag indtjening - danskerne vil hellere sætte penge i banken end låne.