Det Systemiske Risikoråd, der indstiller til erhvervsministeren, hvor stor bankernes kontracykliske kapitalbuffer skal være, vil vente og se, hvordan coronakrisen påvirker økonomien og bankernes tab, før man igen kræver, at bankerne opbygger kapitalbufferen.
mia. kr. ekstra kunne bankerne låne ud på det samme kapitalgrundlag, da den kontracykliske kapitalbuffer blev frigivet
Sådan lyder det i en pressemeddelelse tirsdag.
Erhvervsminister Simon Kollerup besluttede 12. marts at frigive den kontracykliske kapitalbuffer, der udgjorde 1 pct. af bankernes risikovægtede aktiver, til nul. Efter planen skulle bufferen være blevet dobbelt så stor i 2021, men med frigivelsen kunne bankerne låne ekstra 200 mia. kr. ud på det samme kapitalgrundlag. Dermed sikrede man likviditet til at forsyne erhvervslivet med lån under coronakrisen.
Rådet, der har nationalbankdirektør Lars Rohde som formand, noterer, at frigivelsen af bufferen netop skulle modvirke, at banker og realkreditinstitutter var tilbageholdende med at låne ud på grund af pres på kapitalen. Man konstaterer ligeledes, at frigivelsen har virket, som den skulle, ved at give bankerne rum til at “opretholde kreditgivningen”.
Derfor vil rådet ikke bede ministeren sætte et nyt krav til bufferen før 2021.
“Tidspunktet for henstillingen og tempoet for genopbygning af bufferen vil afhænge af udviklingen i finansielle risici. Da der som udgangspunkt går 12 måneder, fra det besluttes at hæve bufferen, til en forøgelse træder i kraft, forventes institutterne tidligst at skulle opfylde et positivt bufferkrav i 2022,” skriver risikorådet.
