Henrik Heideby burde aktivt have forsøgt at undgå habilitetsproblemer i sagerne om PFA's forretninger med topchefens sønner. Sådan lyder det fra Deloitte, som har undersøgt sagerne for PFA's bestyrelse.
Det gælder både i sagen om PFA's forretninger med reklamebureauet Umwelt, hvor Heidebys søn, Mikkel Heideby, er partner, og i sagen om investeringer i ejendomsfonden Resolution Real Estate, som topchefens anden søn, Mads Heideby, havde haft relationer til.
Uhensigtsmæssig håndtering
Deloitte vurderer ikke, at lovgivningen er overtrådt, men revisionsfirmaet er alligevel efter den afgående topchef.
"Det er samtidig vurderingen fra Deloitte, at det ville have været hensigtsmæssigt om Henrik Heideby i den løbende samhandel med Umwelt og i forbindelse med investeringen i ejendomsfonden mere aktivt havde søgt at afklare og beskytte sin habilitet," skriver PFA i en pressemeddelelse.
Bestyrelsen har ifølge pressemeddelelsen taget den samlede redegørelse til efterretning, og vil tage initiativ til en præcisering af de interne retningslinjer og implementeringen heraf.
PFA's formand, Svend Askær, ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen i dag.