Balladen om den kommende flekslov bunder langt hen af vejen i, at det ikke er klart, hvad lovindgrebet skal opnå..
Det mener CBS-professor Jesper Rangvid, der har kritiseret loven for at have flere ulemper end fordele for de danske boligejere.
”Jeg tror, det vil være godt at vi begynder at få diskuteret, hvad det egentligt er vi vil opnå med lovforslaget? Er det at beskytte boligejerne mod rentestigninger? Er det at tilfredsstille ratingbureauerne? Eller er det at undgå , at Nationalbanken i sidste ende skal købe nogle obligationer op – altså stå som lender of last resort,” siger Jesper Rangvid, der står bag Rangvid-rapporten om årsagerne til finanskrisen.
Siden lovforslaget blev fremsat i begyndelsen af november har der lydt kritiske røster. Og i den forløbne uge er debatten blusset op, efter at Jesper Rangvid i mandagens udgave af Børsen opfordrede Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til at droppe det planlagte renteloft i forslaget.
Investorer bakker op
Ifølge Rangvid risikerer loftet at skade boligejere stik imod hensigten – et synspunkt som blandt andet flere investorer bakker op om.
Nationalbanken holder derimod fast i forslaget, mens politikere i blå blok nu vil have klarhed om konsekvenserne af lovforslaget, inden de stemmer for.
”Jeg tror, at det er vigtigt at få defineret, hvad det egentligt er vi vil opnå med dette lovforslag. Hvis vi får det klarlagt, så tror jeg også, at det bliver nemmere at komme videre i diskussionen,” siger Rangvid og fortsætter:
”Hvis det f.eks. er ratingbureauerne, vi skal tilfredsstille, så handler det om at nedbringe mængden af F1-lån, samt lovforslagets del om, hvad der sker, hvis en refinansiering ikke kan gennemføres. Institutterne var allerede i gang med at nedbringe mængden af F1’ere, så hvis det er det, man vil opnå, så er der slet ikke behov for et lovindgreb – i hvert tilfælde ikke nu - udover det med en fejlslagen refinansiering, som det til gengæld er vigtigt at få gennemført – og gerne nu,” siger han.
Rangvid-rapporten har anbefalet, at der indføres en såkaldt tilsynsdiamant, der bl.a. skal regulere mængden af flekslån. En sådan er siden lagt i støbeskeen hos Finanstilsynet, der inden sommerferien forventer at melde ud om den nye realkredit-diamant, der tidligst vil træde i kraft 1. januar 2017.
Det mener CBS-professor Jesper Rangvid, der har kritiseret loven for at have flere ulemper end fordele for de danske boligejere.
”Jeg tror, det vil være godt at vi begynder at få diskuteret, hvad det egentligt er vi vil opnå med lovforslaget? Er det at beskytte boligejerne mod rentestigninger? Er det at tilfredsstille ratingbureauerne? Eller er det at undgå , at Nationalbanken i sidste ende skal købe nogle obligationer op – altså stå som lender of last resort,” siger Jesper Rangvid, der står bag Rangvid-rapporten om årsagerne til finanskrisen.
Siden lovforslaget blev fremsat i begyndelsen af november har der lydt kritiske røster. Og i den forløbne uge er debatten blusset op, efter at Jesper Rangvid i mandagens udgave af Børsen opfordrede Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til at droppe det planlagte renteloft i forslaget.
Investorer bakker op
Ifølge Rangvid risikerer loftet at skade boligejere stik imod hensigten – et synspunkt som blandt andet flere investorer bakker op om.
Nationalbanken holder derimod fast i forslaget, mens politikere i blå blok nu vil have klarhed om konsekvenserne af lovforslaget, inden de stemmer for.
”Jeg tror, at det er vigtigt at få defineret, hvad det egentligt er vi vil opnå med dette lovforslag. Hvis vi får det klarlagt, så tror jeg også, at det bliver nemmere at komme videre i diskussionen,” siger Rangvid og fortsætter:
”Hvis det f.eks. er ratingbureauerne, vi skal tilfredsstille, så handler det om at nedbringe mængden af F1-lån, samt lovforslagets del om, hvad der sker, hvis en refinansiering ikke kan gennemføres. Institutterne var allerede i gang med at nedbringe mængden af F1’ere, så hvis det er det, man vil opnå, så er der slet ikke behov for et lovindgreb – i hvert tilfælde ikke nu - udover det med en fejlslagen refinansiering, som det til gengæld er vigtigt at få gennemført – og gerne nu,” siger han.
Rangvid-rapporten har anbefalet, at der indføres en såkaldt tilsynsdiamant, der bl.a. skal regulere mængden af flekslån. En sådan er siden lagt i støbeskeen hos Finanstilsynet, der inden sommerferien forventer at melde ud om den nye realkredit-diamant, der tidligst vil træde i kraft 1. januar 2017.
