To af de 12 magtfulde direktører for Federal Reserves distriktsbanker har trukket sig efter kritik af, at de i stor stil har spekuleret i aktier og obligationer.
Robert Kaplan har været direktør for Federal Reserves distriktsbank i Dallas siden september 2015 og sad sidste år i Federal Reserves magtfulde rentekomité, FOMC.
Eric Rosengren har arbejdet for Federal Reserve i 35 år, heraf de sidste 14 år som direktør for distriktsbanken i Boston, og er i øjeblikket et supplerende medlem af FOMC.
Ifølge centralbankens regler skal direktører offentliggøre private investeringer. Og det har vakt betydelig opmærksomhed, at Robert Kaplan har oplyst, at han privat har investeret for mange millioner dollar i en række børsnoterede selskaber, lige som han har investeret i futures-kontrakter på aktiemarkedets udvikling og i værdipapirer direkte relateret til udviklingen i den amerikanske rente.
Også Eric Rosengren har foretaget betydelige private investeringer.
Der er ikke tegn på, at de to direktørers investeringer er i modstrid med interne regler, men Kaplan erkender, at det er et problem.
“Det er noget, som vi tager meget, meget alvorligt
Jerome Powell, formand for Federal Reserve
“Federal Reserve nærmer sig et kritisk punkt i vores økonomiske genopretning, hvor vi skal diskutere fremtiden for pengepolitikken. Desværre kan det nylige fokus på mine økonomiske forhold risikere at blive en distraktion i forhold til Federal Reserves afgørende arbejde. Derfor har jeg valgt at trække mig som adm. direktør for Federal Reserve Bank i Dallas fra fredag den 8. oktober 2021,” siger Robert Kaplan i en pressemeddelelse, hvor hans chef, centralbankformand Jerome Powell, takker ham for arbejdet og “ønsker ham alt godt”.
Boston Feds topchef, Eric Rosengren, skulle efter planen gå på pension i juni næste år, men forlader nu banken den 30. september. Han nævner ikke kritikken af sine private investeringer, men forklarer den tidlige pensionering med dårligt helbred.
Federal Reserve har oplyst, at man nu vil “gennemgå” centralbankens etiske regelsæt, der også styrer ledende medarbejderes privatøkonomiske dispositioner. Og centralbankchef Jerome Powell understregede sidste uge, at banken tager kritikken alvorligt.
“Der er ingen, der er glade for at være i denne situation, at disse spørgsmål bliver stillet. Det er noget, som vi tager meget, meget alvorligt,” sagde han på et pressemøde.
I Danmark vakte det opmærksomhed, da daværende nationalbankdirektør Torben Nielsen i 2005 sammen med blandt andre it-milliardæren Preben Damgaard, Danfoss-arving Jørgen Mads Clausen, tidligere B&O-direktør Anders Knutsen og daværende Nykredit-direktør Henning Kruse Petersen investerede penge i kapitalfonde etableret af EQT.
Torben Nielsen understregede dengang over for Berlingske, at han havde overholdt alle interne regler i Nationalbanken, og at han i øvrigt ikke havde nogen indflydelse på, hvad EQT investerede i.
Også ledelsen i Den Europæiske Centralbank skal offentliggøre væsentlige privatøkonomiske dispositioner. Topchef Christine Lagarde oplyser, at hun ejer to franske investeringsfonde og aktier i et unoteret ejendomsselskab, mens chefen for den portugisiske centralbank, Mario Centeno, ejer en række enkeltaktier. Chefen for Letlands centralbank, Martins Kazaks, oplyser, at han ejer aktier i svenske Fingerprint Cards, det norske offshoreselskab Subsea 7 og den danske smykkeproducent Pandora. Det fremgår dog ikke, hvor mange penge de har investeret.
