I slutningen af april sendte Danske Bank en meddelelse afsted, som skulle vise sig at blive afgørende for bankerne.
Danske Bank sænkede nemlig renterne på boliglån, og kort efter startede en lavine af rentenedsættelser på dét produkt i bankerne. Siden da har de større banker igen og igen sendt renten ned på den såkaldte efterfinansiering, som er et lån, der supplerer realkreditlånet.