Politiet kalder hende højre hånd i kriminelt setup – hun kalder det skatteoptimering
De i alt fire tiltalte nægter sig skyldige i hvidvask af særlig grov beskaffenhed for 1,9 mia. kr.
29. maj 2025 KL. 14.00
Gem til senere
Den 42-årige kvinde er klædt i en sort, halvlang blazer, sorte bukser og sorte sko. Hun skal afhøres i Københavns Byret om hendes rolle i en sag om hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Anklagemyndigheden mener, at hun, sammen med den tidligere advokat Lars Philip Comerford, har været med til at hvidvaske 1,9 mia. kr. for ukrainske og russiske bagmænd.