Danmark har ikke udstedt 30-årige statsobligationer siden finanskrisen, men næste år får Danmark en ny "lang" statsobligation, som pensionsselskaberne har efterspurgt.
Statsgældskontoret, der ligger i Nationalbanken men formelt hører hjemme under Finansministeriet, meddelte sent tirsdag, at Danmark fra 2020 igen skal udstede 30-årige statsobligationer, fordi investorerne har efterspurgt det.
”Det er egentlig det samme behov, som de (investorerne,red.) hele tiden har haft og vil have. Hvis du for eksempel er et pensionsselskab, der har nogle lange forpligtigelser overfor dine kunder, så har du også et behov for lange aktiver, der afspejler den forpligtigelse,” siger Thorsten Meyer Larsen, der er chef for pengemarkedsoperationer og statsgæld i Nationalbanken.
Samlet skal Danmark sælge statsobligationer for 75 mia. kr. i 2020, hvilket er på linje med 2019, og selv om man starter den nye 30-årig obligation op, kommer fokus til at være på salg af 2- og 10-årige statsobligationer, der skal opbygges hurtigere.
Forskellige behov
Typisk skal der sælges for 40-50 mia. kr. obligationer, før Nationalbanken er tilfreds med likviditeten i en serie. Efterspørgslen på det nye papir kommer dog fra pensionssektoren og forsikringsselskaber, der har et meget langt investeringsperspektiv, og derfor kan Nationalbanken nøjes med at sælge for 5-10 mia. kr. i den nye 30-årige næste år, forklarer Thorsten Meyer Larsen.
”Der er forskel på, hvor stort det krav er forskellige steder på rentekurven. Den 10-årige er jo et benchmark på de fleste udstederes kurve, og der er der et særligt behov for likviditet. Den 2-årige er lidt det samme. Investorer, der handler langt ude på kurven, har typisk en længere tidshorisont og derfor ikke samme behov og krav til mængder og likviditet,” siger han.
Størrelsen på en obligation afgør, hvor ofte den bliver handlet, og det er afgørende for investorer, der har behov for at kunne sælge aktiver relativt hurtigt. Det behov er langt mindre hos forsikrings- og pensionsselskaber end for eksempel hos bankerne, og den seneste 30-årige danske statsobligation, der blev udsted i efteråret 2008 midt under finanskrisen ejes i dag stort set kun af pensionsselskaber.
Derfor skal markedet heller ikke regne med, at mængden af 30-årige obligationer bliver bygget lige så hurtigt op som den 10-årig obligation normalt bliver, siger chefen for statsgældskontoret.
Noget særligt
Lange statsobligationer har en helt særlig plads i den danske pensionsbranche. Det gælder blandt andet hos ATP, der har siddet tungt på den seneste 30-årige statsobligation fra 2008 og i en periode ejet omkring 20 pct. af alle lange tyske statsobligationer.
"Typisk vil det være pensionsselskaber, der vil være interesserede i lange 30-årige, blandt andre ATP som er en af de absolut største, så det er helt sikkert nogle af dem, der har efterspurgt de her varer, fordi de har behov for lange forpligtigelser," siger chefanalytiker i Nordea, Jan Størup Nielsen.
Hos mange investorer er realkreditobligationer et alternativ til lange statsobligationer, da de også er 30-årige, men i realiteten får sjældent lov til at leve så længe, fordi låntagerne ændrer gældsprofil.
Alene i år har danske boligejere for eksempel konveret fastforrenterede realkreditlån for over 500 mia. kr. efter at det blev muligt at låne i 30 år til 1 pct. Dermed findes der ikke særligt mange reele alternativer til statsobligationer i det danske marked.
"Realkreditobligationer kan godt være 30-årige, men hvis du kigger på det, så har de en varighed, der er kortere. De opfører sig også lidt anderledes. Det er få udstedere, der laver et stående lån med en lang varighed, og det er der en efterspørgsel efter,” siger Thorsten Meyer Larsen.
Nødvendigt at købe op
Ifølge Nordeas Jan Størup Nielsen tegner der sig et billede af, at Nationalbanken vil købe den gamle 30-årige statsobligation, der løber til 2039, op, så der er plads til at udstede endnu mere i den nye obligation.
Problemet er dog, at kuponrenten på 2039 obligationer er 4,5 pct. Det er 18 gange afkastet på den nuværende tyske 30-årige statsobligation, og derfor kan det blive noget nær umuligt for Nationalbanken at købe de gamle obligationer tilbage fra de danske pensionsselskaber.
"Det er også en mulighed, at man bare lader dem stå, og så køber nogle af de andre tilbage. Du bliver bare nødt til at købe nogle af de andre obligationer tilbage for at lave plads til det her," siger Jan Størup Nielsen, der understreger, at staten "dybest set ikke har behov for det her."
Fastholder investorerne
Skiftende regeringer og Nationalbanken har i flere år jongleret to luksusproblemer for at holde det danske statsgældsprogram åbent.
Dansk budgetdisciplin, der har holdt de offentlige udgifter under kontrol, og flere år med rekordstore indbetalinger fra pensionsafkastskatten, har presset det danske udstedelsesbehov i bund, men man holder liv i salget af danske statsobligationer for at være sikker på, at investorerne ikke vandrer andre steder hen, så de ikke er der den dag, man faktisk har brug for deres lån.
”Vi er med til at fastholde en investorbase ved at udstede en 30-årig,” siger Thorsten Meyer Larsen, der uddyber:
"Jo flere produkter, du har i paletten, des bedre er du i stand til at udnytte små lommer af særlig efterspørgsel i perioder. Omvendt vil du ikke have for mange forskellige papirer, for så går det ud over likviditeten i de eksisterende obligationer,”
Statsgældskontoret, der ligger i Nationalbanken men formelt hører hjemme under Finansministeriet, meddelte sent tirsdag, at Danmark fra 2020 igen skal udstede 30-årige statsobligationer, fordi investorerne har efterspurgt det.
”Det er egentlig det samme behov, som de (investorerne,red.) hele tiden har haft og vil have. Hvis du for eksempel er et pensionsselskab, der har nogle lange forpligtigelser overfor dine kunder, så har du også et behov for lange aktiver, der afspejler den forpligtigelse,” siger Thorsten Meyer Larsen, der er chef for pengemarkedsoperationer og statsgæld i Nationalbanken.
Samlet skal Danmark sælge statsobligationer for 75 mia. kr. i 2020, hvilket er på linje med 2019, og selv om man starter den nye 30-årig obligation op, kommer fokus til at være på salg af 2- og 10-årige statsobligationer, der skal opbygges hurtigere.
Forskellige behov
Typisk skal der sælges for 40-50 mia. kr. obligationer, før Nationalbanken er tilfreds med likviditeten i en serie. Efterspørgslen på det nye papir kommer dog fra pensionssektoren og forsikringsselskaber, der har et meget langt investeringsperspektiv, og derfor kan Nationalbanken nøjes med at sælge for 5-10 mia. kr. i den nye 30-årige næste år, forklarer Thorsten Meyer Larsen.
”Der er forskel på, hvor stort det krav er forskellige steder på rentekurven. Den 10-årige er jo et benchmark på de fleste udstederes kurve, og der er der et særligt behov for likviditet. Den 2-årige er lidt det samme. Investorer, der handler langt ude på kurven, har typisk en længere tidshorisont og derfor ikke samme behov og krav til mængder og likviditet,” siger han.
Størrelsen på en obligation afgør, hvor ofte den bliver handlet, og det er afgørende for investorer, der har behov for at kunne sælge aktiver relativt hurtigt. Det behov er langt mindre hos forsikrings- og pensionsselskaber end for eksempel hos bankerne, og den seneste 30-årige danske statsobligation, der blev udsted i efteråret 2008 midt under finanskrisen ejes i dag stort set kun af pensionsselskaber.
Derfor skal markedet heller ikke regne med, at mængden af 30-årige obligationer bliver bygget lige så hurtigt op som den 10-årig obligation normalt bliver, siger chefen for statsgældskontoret.
Noget særligt
Lange statsobligationer har en helt særlig plads i den danske pensionsbranche. Det gælder blandt andet hos ATP, der har siddet tungt på den seneste 30-årige statsobligation fra 2008 og i en periode ejet omkring 20 pct. af alle lange tyske statsobligationer.
"Typisk vil det være pensionsselskaber, der vil være interesserede i lange 30-årige, blandt andre ATP som er en af de absolut største, så det er helt sikkert nogle af dem, der har efterspurgt de her varer, fordi de har behov for lange forpligtigelser," siger chefanalytiker i Nordea, Jan Størup Nielsen.
Hos mange investorer er realkreditobligationer et alternativ til lange statsobligationer, da de også er 30-årige, men i realiteten får sjældent lov til at leve så længe, fordi låntagerne ændrer gældsprofil.
Alene i år har danske boligejere for eksempel konveret fastforrenterede realkreditlån for over 500 mia. kr. efter at det blev muligt at låne i 30 år til 1 pct. Dermed findes der ikke særligt mange reele alternativer til statsobligationer i det danske marked.
"Realkreditobligationer kan godt være 30-årige, men hvis du kigger på det, så har de en varighed, der er kortere. De opfører sig også lidt anderledes. Det er få udstedere, der laver et stående lån med en lang varighed, og det er der en efterspørgsel efter,” siger Thorsten Meyer Larsen.
Nødvendigt at købe op
Ifølge Nordeas Jan Størup Nielsen tegner der sig et billede af, at Nationalbanken vil købe den gamle 30-årige statsobligation, der løber til 2039, op, så der er plads til at udstede endnu mere i den nye obligation.
Problemet er dog, at kuponrenten på 2039 obligationer er 4,5 pct. Det er 18 gange afkastet på den nuværende tyske 30-årige statsobligation, og derfor kan det blive noget nær umuligt for Nationalbanken at købe de gamle obligationer tilbage fra de danske pensionsselskaber.
"Det er også en mulighed, at man bare lader dem stå, og så køber nogle af de andre tilbage. Du bliver bare nødt til at købe nogle af de andre obligationer tilbage for at lave plads til det her," siger Jan Størup Nielsen, der understreger, at staten "dybest set ikke har behov for det her."
Fastholder investorerne
Skiftende regeringer og Nationalbanken har i flere år jongleret to luksusproblemer for at holde det danske statsgældsprogram åbent.
Dansk budgetdisciplin, der har holdt de offentlige udgifter under kontrol, og flere år med rekordstore indbetalinger fra pensionsafkastskatten, har presset det danske udstedelsesbehov i bund, men man holder liv i salget af danske statsobligationer for at være sikker på, at investorerne ikke vandrer andre steder hen, så de ikke er der den dag, man faktisk har brug for deres lån.
”Vi er med til at fastholde en investorbase ved at udstede en 30-årig,” siger Thorsten Meyer Larsen, der uddyber:
"Jo flere produkter, du har i paletten, des bedre er du i stand til at udnytte små lommer af særlig efterspørgsel i perioder. Omvendt vil du ikke have for mange forskellige papirer, for så går det ud over likviditeten i de eksisterende obligationer,”
