Danica har købt den såkaldte Tuborg Syd-grund af Carlsberg for 6-700 mio. kr. Det er første del af et nyt ejendomsprojekt, der forventes at løbe op i 2,5 mia. kr.
”Jeg tænker, at vi kan lave noget, der er ud over det sædvanlige. Det er en rigtig fin strandgrund. Der er ikke så mange steder i verden, hvor man kan få fat i en grund, der ligger ud til vand så tæt på Rådhuspladsen,” siger Peter Mering, ejendomsdirektør i Danica.
De nye boliger på den 106.000 kvadratmeter store grund, der ligger ud til Øresund i Hellerup nord for København, forventes samlet at blive på 53.500 kvadratmeter. En del af boligerne bliver ejerlejligheder, mens andre bliver lejeboliger. Præcis hvor mange lejligheder, det bliver til, er ikke fastlagt endnu.
”Vi sætter os ned straks i januar og detailprojekterer – herunder også hvor store lejlighederne skal være. Men gennemgående skal det være nogle pænt store lejligheder,” siger Peter Mering.
Lejligheder med ekstra service
Købet af Tuborg-grunden er ikke den første spektakulære ejendomshandel fra Danica i år. I marts købte Danica det gamle posthovedkvarter i midten af København fra Post Nord sammen med Blackrock.
Her vil Danica omdanne den ikoniske postbygning til hotel, mens resten af området skal fyldes med kontorer, forretninger og boliger i et projekt til 5 mia. kr.
Ligesom i projektet omkring postgrunden vil Danica på den nye Tuborg Syd-grund bygge såkaldte servicerede lejligheder, hvor beboerne kan tilkøbe ekstra serviceydelser.
”Vi tror på, at det er et marked, der vil have en meget betydelig vækst i Danmark. Der vil være et publikum til at bo, hvor det er lidt nemmere at bo, hvor man kan købe sig til ekstra service,” siger Peter Mering og nævner både danske seniorer og udenlandske medarbejdere i danske firmaer som oplagte lejere.
Færdig i 2020
Projektet forventes at stå færdigt i 2020, og mens ejerlejlighederne i sagens natur vil blive afhændet, når de står færdige, så regner Danica med at beholde de resterende lejligheder i sin portefølje.
”Vi vil lægge de boliger ind på vores balance i ejendomsselskabet, og vi tror på, at der vil være et solidt udlejningsmarked i København for boliger, der ligger der,” siger Peter Mering.
Kæmpe projekter giver bedre afkast
Størrelsen på projektet har været til Danicas fordel i kampen om at løbe med grunden til en fornuftig pris på et ellers hedt københavnsk ejendomsmarked.
”Vi prøver at bevæge os i nogle investeringsstørrelser, hvor konkurrencen er en lille smule mindre, end hvis du går ned i størrelse,” siger Peter Mering og tilføjer:
”Carlsberg ønskede at sælge grunden i et hug. Og der er ikke så mange, der kan løfte sådan et hug.”
Han ønsker ikke at oplyse præcis hvilket afkast, som Danica forventer af investeringen, men afslører, at det ikke handler om nogle få procent.
”Vi prøver at køre med samme afkastkrav som internationale kapitalfonde. Det er ikke en pensionskasses investeringsniveau, vi er lige så sultne på afkast som kapitalfonde,” siger Peter Mering.