ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pensionselskaber barberer 70 pct af forventningerne til kundernes obligationsafkast

Pensionsopsparerne skal fremover regne med at kunne få et afkast på 0,3 pct. om året de næste ti år for de penge, de har placeret i stats-og realkreditobligationer.

Det fremgår af brancheforeningen Forsikring & Pensions nye såkaldte "samfundsforudsætninger", der bliver offentliggjort til morgen på et pressemøde i København.

For et år siden lød forventningen, at pensionsopsparere skulle regne med at få et afkast på 1 pct. om året.

Siden foråret er renteforventningerne dykket globalt, og det har blandt andet fået Finanstilsynet til at udstikke retningslinjer for pensionsselskabernes investeringer, så de skal hensætte i forventning om negativt afkast på investeringerne i op til 14 år. For et år siden forventede tilsynet kun negativt afkast for pensionsopsparerne det første år.

De nye forudsætninger fra F&P bruges blandt andet som en rettesnor for, hvad pensionsopsparere med markedsrenteprodukter kan forvente i afkast, og for hvad bankerne med rimelighed kan tilbyde som det forventede minimumsafkast på investeringsprodukter.

Obligationer er det produkt, der fylder absolut mest i danskernes pensionsopsparinger, og i mange selskaber udgør stats- og realkreditobligationer omkring halvdelen af hele investeringsporteføljen.

De nye forudsætninger sænker også forventningen til investment grade obligationer til 1,6 pct. fra 2,5 pct. for et år siden, mens emerging markets statsobligationer nu kun ventes at levere et afkast på 4,4 pct. årligt mod 5,3 pct. tidligere.

Aktier forventes ikke at blive ramt lige så hårdt i de nye forudsætninger. Globale aktier fra udviklede markeder ventes også at give et årligt afkast på 5,5 pct. i år, mens emerging markets aktier står til at levere 9,5 pct. nu mod 9,1 pct. tidligere. Det er den eneste aktivklasse, hvor der nu ses højere afkast end tidligere.

Samfundsforudsætningerne, som F&P offentliggør årligt, er udarbejdet af Rådet for Forsikringsprognoser, der består af professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid, professor i nationaløkonomi ved Århus Univeristet Torben M. Andersen og tidligere topchef i Nykredit Peter Engberg.








Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis