Fire ud af ti kroner, som i starten af året gik til at spekulere mod den danske fastkurspolitik, kom fra os selv - de danske pensionsopsparere.
Overraskende tal fra Nationalbanken viser, at primært pensionsselskaberne stod for 40 pct. eller 110 mia. kr. af de i alt 275 mia. kr., i udenlandsk kapital, der strømmede ind i Nationalbanken i januar og februar under det heftige pres mod kronen.
”Det kan virke overraskende på baggrund af, at I beskriver situation som spekulation mod kronen,” siger Carsten Andersen, der er vicedirektør i Forsikring og Pension (F&P).
Han forklarer, at pensionsselskaberne administrerer over 3000 mia. kr. - eller næsten det dobbelte af dansk bnp - og en del er investeret i euro-aktiver.
Vi syner af meget
”Det, at vi er så store betyder, at de bevægelser, vi er med til, syner af meget,” siger Carsten Andersen.
For F&P var der tale om det stik modsatte af spekulation mod kronen. Han forklarer, at pensionsselskaberne prøvede at mindske risikoen for deres kunder.
Alene presseomtalen om spekulationen mod kronen medførte en valutakursrisiko, der var større end tidligere.
”Tilliden til, at kronen var fast mod euro, forsvandt pludseligt i markedet,” siger Carsten Andersen.
Det fik branchen til at frygte for euroinvesteringerne, der ville tabe værdi, hvis kronen blev opskrevet mod euro. Derfor afdækkede branchen risikoen ved at købe kroner og sælge euro.
”Der er tale om, at vi har handlet ud fra pensionskundernes bedste interesser. Det har ikke været intentionen at være spekulativ mod kronen,” siger Carsten Andersen.
Finanstilsynet kræver det
Han pointerer, at for at leve op til Finanstilsynets regler, er det nødvendigt at lave en valutaafdækning af pensions- og forsikringsselskaberne.
”Finansstilsynets regler bevirker, at vi skal prøve at tage højde for muligheden for tab og prøve at mindske den risiko,” siger Carsten Andersen.
Pensionsselskaber kan deles i tre grupper med hensyn til valutaafdækning. Nogle havde allerede afdækket risikoen, nogle valgte at afdække risikoen i forbindelse med presset på kronen og nogle valgte ikke at gøre noget overhovedet.
Kommer der et nyt pres på kronen, ville I så lave det samme en gang til?
”Ja, det ville de formentlig gøre, med mindre nogle har draget erfaringer fra denne situation og får det som en fast rutine at afdække valutarisikoen,” understreger Carsten Andersen.
Det koster pensionskunder
Nationalbanken skriver, at investorerne samlet set taber, mens Nationalbanken kommer ud som vindere i spekulationen mod kronen.
Mange pensionskunder har formentlig tabt penge i denne øvelse?
”Det koster altid noget at afdække risiko. Det er klart, at det har en omkostning, hvis risikoen ikke viser sig at blive realiseret,” svarer Carsten Andersen.
Han siger, at der fra nu af og langt tid frem vil herske en usikkerhed om kronens kurs mod euro.
Overraskende tal fra Nationalbanken viser, at primært pensionsselskaberne stod for 40 pct. eller 110 mia. kr. af de i alt 275 mia. kr., i udenlandsk kapital, der strømmede ind i Nationalbanken i januar og februar under det heftige pres mod kronen.
”Det kan virke overraskende på baggrund af, at I beskriver situation som spekulation mod kronen,” siger Carsten Andersen, der er vicedirektør i Forsikring og Pension (F&P).
Han forklarer, at pensionsselskaberne administrerer over 3000 mia. kr. - eller næsten det dobbelte af dansk bnp - og en del er investeret i euro-aktiver.
Vi syner af meget
”Det, at vi er så store betyder, at de bevægelser, vi er med til, syner af meget,” siger Carsten Andersen.
For F&P var der tale om det stik modsatte af spekulation mod kronen. Han forklarer, at pensionsselskaberne prøvede at mindske risikoen for deres kunder.
Alene presseomtalen om spekulationen mod kronen medførte en valutakursrisiko, der var større end tidligere.
”Tilliden til, at kronen var fast mod euro, forsvandt pludseligt i markedet,” siger Carsten Andersen.
Det fik branchen til at frygte for euroinvesteringerne, der ville tabe værdi, hvis kronen blev opskrevet mod euro. Derfor afdækkede branchen risikoen ved at købe kroner og sælge euro.
”Der er tale om, at vi har handlet ud fra pensionskundernes bedste interesser. Det har ikke været intentionen at være spekulativ mod kronen,” siger Carsten Andersen.
Finanstilsynet kræver det
Han pointerer, at for at leve op til Finanstilsynets regler, er det nødvendigt at lave en valutaafdækning af pensions- og forsikringsselskaberne.
”Finansstilsynets regler bevirker, at vi skal prøve at tage højde for muligheden for tab og prøve at mindske den risiko,” siger Carsten Andersen.
Pensionsselskaber kan deles i tre grupper med hensyn til valutaafdækning. Nogle havde allerede afdækket risikoen, nogle valgte at afdække risikoen i forbindelse med presset på kronen og nogle valgte ikke at gøre noget overhovedet.
Kommer der et nyt pres på kronen, ville I så lave det samme en gang til?
”Ja, det ville de formentlig gøre, med mindre nogle har draget erfaringer fra denne situation og får det som en fast rutine at afdække valutarisikoen,” understreger Carsten Andersen.
Det koster pensionskunder
Nationalbanken skriver, at investorerne samlet set taber, mens Nationalbanken kommer ud som vindere i spekulationen mod kronen.
Mange pensionskunder har formentlig tabt penge i denne øvelse?
”Det koster altid noget at afdække risiko. Det er klart, at det har en omkostning, hvis risikoen ikke viser sig at blive realiseret,” svarer Carsten Andersen.
Han siger, at der fra nu af og langt tid frem vil herske en usikkerhed om kronens kurs mod euro.
