Pensionsselskabet og -forvalteren Pensiondanmark tror ikke længere på, at obligationer er vejen frem, når kundernes pensioner skal forvaltes. Derfor har selskabet skiftet kurs fra den hidtidige sikre afkastsokkel - statsobligationerne. Det siger Pensiondanmarks direktør, Torben Möger Pedersen, til Ritzau Finans.
"Vi har haft stor glæde af rentefaldet frem til 2012. De har givet meget store kursgevinster på vores obligationsbeholdning. Men den fest er ved at være slut. Og for at beskytte det afkast, vi har opnået, er vi gået markant ned i rentefølsomhed og har reduceret vores beholdning af obligationer," siger han.
Pensiondanmark holder i dag, fredag, sin årlige konference på SAS Radisson Hotel på Amager i København, og her vil pensionsselskabet - der forvalter over 140 mia. kr. - gennemgå investeringsplanerne for blandt andre 3F-medlemmernes pensionsopsparinger.
"Udfordringen er, at med en rente, der er tæt på nul - eller i hvert fald lavere end inflationen - vil man destruere købekraften i folks opsparing, hvis man kun investerer i statsobligationer. Så vi går efter investeringer, der giver højere, forventede afkast og stabile pengestrømme - og gerne med en inflationsbeskyttelse indbygget," siger han.
Skal være ufølsomt
Et af kardinalpunkterne for alternativet til obligationer er, siger Torben Möger, at investeringen skal være relativt ufølsom over for den almindelige konjunkturcyklus. Og derfor har Pensiondanmark allokeret en god bid af sine tidligere obligationsbundne midler i "stabile alternativer."
Det drejer sig især om velbeliggende kontorejendomme med lange kontrakter til solide lejere og bestemte typer energirelaterede infrastruktur-projekter, som gerne er understøttet af statslige midler eller garantier med begrænset risiko på pengestrømmene.
Den globale vækst, venter Pensiondanmark, kommer til at ligge på et moderat niveau de kommende år, og derfor er investeringer i energiprojekter med garanterede priser eller garanteret afsætning et godt alternativ, vurderer direktøren.
Stabil sokkel
"Det vil sige, at der er et element af offentlig regulering eller subsidiering på området. Det skal opfattes som den nye, stabile sokkel i vores portefølje, som statsobligationer tidligere stod for," siger Torben Möger til Ritzau Finans.
Derudover har Pensiondanmark indgået en aftale med JP Morgan om at købe lån fri af bankens balance for 4,5 mia. kr. De lange lån, som pensionsselskabet har købt, siger direktøren, er typisk lån høj sikkerhed - hovedsageligt med pant i infrastruktur-aktiver som hospitaler og motorveje.
Pensiondanmark blev stiftet i 1993 og forvalter i dag cirka 140 mia. kr. i pensionsopsparinger for 630.000 danskere. Selskabet ejes af 12 fagforbund og 37 arbejdsgiverorganisationer, og koncernen forventer at nå op på en samlet aktivpulje på 180 mia. kr. i 2020.
Pensiondanmarks formue under forvaltning vokser årligt, da selskabet har flere ind- end udbetalinger - et forhold, der ventes at bestå frem til cirka 2050. Selskabet samarbejder desuden med Eksport Kredit Fonden (EKF) om at udlåne penge til investeringer i dansk eksport med EKF-garanti for lånene.
/ritzau/FINANS