ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pensam er politianmeldt som de første

Finanstilsynet har aldrig før politianmeld et pensionsselskab, Pensam er de første, og tilsynet mener, at det er grove overtrædelser, Pensam har bevæget sig ud i.

Sådan lyder meldingen fra Finanstilsynet.

"Vi politianmelder af gode grunde ikke særlig tit. Det er første gang," siger kontorchef Annette Bjåland til Berlingske.

Finanstilsynet politianmelder Pensam efter flere års kritik af selskabet, der ikke har levet op til en såkaldt informationsbekendtgørelse. Flere kunder har igennem adskillige år ikke modtaget en oversigt over deres pension, som ellers er lovpligtig. Det har nu fået tilsynet til at melde Pensam til politiet.

Kontorchefen kalder overtrædelsen for grov, og hun mener, at det er en skærpende omstændighed, at flere kunder ikke har modtaget, hvad de har krav på.

Finanstilsynet påpeger i anmeldelsen, at Pensam ikke fik sendt årsopgørelser ud til flere tusinde kunder. I 2009 var det ca. 11.000 kunder og i 2010 ca. 12.000 kunder.

"Derudover modtog omkring 9.000 kunder først deres årsopgørelse for 2008 med op til halvandet års forsinkelse," fortæller tilsynet.

Apple Podcasts Podspace Spotify

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis