Det skal gøres nemmere at skifte bank og realkreditselskab. Det er aftalepartiernes modangreb på bankernes trussel om at vælte regningen for Arnes pension over på kunderne. Fejden mellem politikerne og bankerne fortsætter.
“Nogle banker har truet med, at hvis der kom et krav om et samfundsbidrag fra deres side af, så ville de hælde det over på kunderne. Der er et ret tydeligt behov for, at kunderne bliver beskyttet, så de ikke får hældt gebyrerne over på sig,” siger Victoria Velásquez, beskæftigelses- og erhvervsordfører i Enhedslisten.
Resultatet blev, at man tidligt lørdag morgen kunne finde et afsnit på fire linjer i den nye aftale om ret til tidlig pension, som potentielt kan have stor betydning for bankernes måde at drive forretning på.
“Aftaleparterne noterer sig, at erhvervsministeren vil forbedre rammerne for konkurrence på bankmarkedet til gavn for forbrugerne,” står der i aftaleteksten. Herunder et oplæg til, at det skal blive nemmere at skifte penge- og realkreditinstitut og “eventuelt yderligere tiltag”.
Hvilke tiltag, der er tale om, skal til politisk forhandling i Erhvervsministeriet, efter erhvervsminister Simon Kollerup (S) har givet sit oplæg til, hvad regeringen synes giver mening. Erhvervsministeriet bekræfter, at der er lagt op til et nyt initiativ.
Enhedslisten har sammen med regeringen, SF og Dansk Folkeparti lavet aftalen om retten til tidlig pension, som bryggeriarbejderen Arne Juhl blev billedet på.
I Dansk Folkeparti var man – ligesom resten af aftalepartierne – bange for, at det samfundsbidrag, som bankerne skal bidrage med fra 2023 for at finansiere Arnes pension, skulle ende med at blive væltet over på kunderne.
“Alle, der sad i lokalet, var bange for, at det ville blive væltet over på kunderne af bankerne,” siger DF's finansordfører, René Christensen.
Bankernes trussel kom, efter regeringen i deres udspil til ordningen lagde op til at vælte regningen til det samfundsbidrag, som skal være med til at finansiere pensionsordningen, over på kunderne.
Men ifølge Lars Krull, seniorrådgiver og bankforsker ved Aalborg Universitet, kommer det ikke til at virke efter hensigten uanset hvilke skruer, politikerne vælger at skrue på. Faktisk kalder han de fire linjer i aftaleteksten for “sludder”.
“Man kan ikke ideologisk tale en faktisk omkostning væk. Den forsvinder ikke. Hvis de gør det nemmere at skifte penge- og realkreditinstitut, så kommer det til at koste bankerne penge, og det er der kun kunderne til at betale,” siger han.
Men aftalepartierne ser hellere, at bankaktionærerne holdt for, så betalingen af skatten blev finansieret ved at betale lavere udbytte til aktionærerne.
Det er dog heller ikke realistisk, vurderer Lars Krull.
I bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, er de enige med Lars Krull i, at regningen nok vil ende hos kunderne.
“Det er imidlertid en misforståelse, at øget konkurrence vil skærme kunderne fra at blive ramt af højere priser som følge af særskatten – tværtimod. Da særskatten øger omkostningerne for alle danske banker, vil kunder forventeligt ikke kunne undgå de højere priser,” lyder det fra Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.
Både beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), og skatteminister, Morten Bødskov (S), var med til forhandlingerne om retten til tidlig pension. Men det har ikke været muligt at få en udtalelse fra dem til denne artikel.
