Storbanken Nordea har i flere år truet med at forlade Sverige.
Da svenske politikere for to år siden pønsede på at indføre en ekstra skat på banker, sagde bestyrelsesformand Björn Wahlroos, at Nordea højst sandsynligt ville pakke kufferten.
Banker har stor frihed til at beslutte, om dele af deres forretning "skal være beliggende her, eller den skal være beliggende i København, i London eller andre steder," lød det fra formanden.
Efter et enormt pres mod regeringen blev planerne om den ekstra skat skrinlagt i februar i år, men samtidig lancerede den socialdemokratiske finansminister Magdalena Andersson et forslag om at hæve afgiftssatsen til en såkaldt resolutionsreserve – en krisefond, der skal dække eventuelle tab i banksektoren.
"Jeg blev ganske chockeret," sagde Nordea-topchef Casper von Koskull i et interview med Dagens Industri, hvor han gentog, at storbanken "må overvåge og undersøge, hvad der findes af alternativer" til at være i Sverige.
Mange bejlere til Nordea
Udmeldingen udløste et verbalt slagsmål mellem bankerne, med Nordea som den mest fremtrædende aktør, og regeringen i svenske medier, samtidig med at både danske, finske og norske politikere sendte invitationer til Casper von Koskull.
"Risikoen for svensk økonomi ville naturligvis blive mindre," sagde Magdalena Andersson til Dagens Industri, med henvisning til flytteplanerne.
I forbindelse med regnskabet for første kvartal kunne Casper von Koskull oplyse, at de to lande, Nordea overvejede, var Danmark og Finland. Banken har især reageret på, at bankerne skulle blive ved med at betale på ubestemt tid.
Den svenske regering lyttede til kritikken, og i juni blev et kompromisforslag offentliggjort. Bankernes betaling bliver nedtrappet løbende, mens et loft over fondens størrelse gør, at det efter alt at dømme ikke bliver en evigvarende afgift.
"Det er positivt, at den svenske regering har offentliggjort sit syn på resolutionsafgiften, hvilket er et af de parametre, der indgår i beslutningen," fortalte Nordeas danske pressechef, Stine Wind.
Overvejer bankunionen
Flyttediskussionen udløste også en ny diskussion om EU’s bankunion i både Sverige og Danmark, som modsat Finland ikke er eurolande. Finland er dermed en del af EU’s fælles banktilsyn og den fælles afvikling af kriseramte banker og en indskydergarantiordning.
Senest har både den danske og svenske regering i sommer besluttet at se nærmere på, om landene skal være en del af bankunionen.
"Da der er fremkommet nye initiativer i Skandinavien om at undersøge muligheden for at tilslutte sig bankunionen, ønsker vi at analysere denne information, inden vi i september træffer en endelig beslutning om placering af hovedsædet," sagde Casper von Koskull i forbindelse med halvårsregnskabet i juli, hvor flyttespørgsmålet blev udskudt til september.
Banken har bekræftet, at der er et bestyrelsesmøde i dag, onsdag, hvor en eventuelt flytning bliver behandlet. Citi forventer, at der kommer en udmelding efter børsslut, altså kl. 17.
Nordea har tidligere sagt, at sandsynligheden for flytning er over 50 pct.
Da svenske politikere for to år siden pønsede på at indføre en ekstra skat på banker, sagde bestyrelsesformand Björn Wahlroos, at Nordea højst sandsynligt ville pakke kufferten.
Banker har stor frihed til at beslutte, om dele af deres forretning "skal være beliggende her, eller den skal være beliggende i København, i London eller andre steder," lød det fra formanden.
Efter et enormt pres mod regeringen blev planerne om den ekstra skat skrinlagt i februar i år, men samtidig lancerede den socialdemokratiske finansminister Magdalena Andersson et forslag om at hæve afgiftssatsen til en såkaldt resolutionsreserve – en krisefond, der skal dække eventuelle tab i banksektoren.
"Jeg blev ganske chockeret," sagde Nordea-topchef Casper von Koskull i et interview med Dagens Industri, hvor han gentog, at storbanken "må overvåge og undersøge, hvad der findes af alternativer" til at være i Sverige.
Mange bejlere til Nordea
Udmeldingen udløste et verbalt slagsmål mellem bankerne, med Nordea som den mest fremtrædende aktør, og regeringen i svenske medier, samtidig med at både danske, finske og norske politikere sendte invitationer til Casper von Koskull.
"Risikoen for svensk økonomi ville naturligvis blive mindre," sagde Magdalena Andersson til Dagens Industri, med henvisning til flytteplanerne.
I forbindelse med regnskabet for første kvartal kunne Casper von Koskull oplyse, at de to lande, Nordea overvejede, var Danmark og Finland. Banken har især reageret på, at bankerne skulle blive ved med at betale på ubestemt tid.
Den svenske regering lyttede til kritikken, og i juni blev et kompromisforslag offentliggjort. Bankernes betaling bliver nedtrappet løbende, mens et loft over fondens størrelse gør, at det efter alt at dømme ikke bliver en evigvarende afgift.
"Det er positivt, at den svenske regering har offentliggjort sit syn på resolutionsafgiften, hvilket er et af de parametre, der indgår i beslutningen," fortalte Nordeas danske pressechef, Stine Wind.
Overvejer bankunionen
Flyttediskussionen udløste også en ny diskussion om EU’s bankunion i både Sverige og Danmark, som modsat Finland ikke er eurolande. Finland er dermed en del af EU’s fælles banktilsyn og den fælles afvikling af kriseramte banker og en indskydergarantiordning.
Senest har både den danske og svenske regering i sommer besluttet at se nærmere på, om landene skal være en del af bankunionen.
"Da der er fremkommet nye initiativer i Skandinavien om at undersøge muligheden for at tilslutte sig bankunionen, ønsker vi at analysere denne information, inden vi i september træffer en endelig beslutning om placering af hovedsædet," sagde Casper von Koskull i forbindelse med halvårsregnskabet i juli, hvor flyttespørgsmålet blev udskudt til september.
Banken har bekræftet, at der er et bestyrelsesmøde i dag, onsdag, hvor en eventuelt flytning bliver behandlet. Citi forventer, at der kommer en udmelding efter børsslut, altså kl. 17.
Nordea har tidligere sagt, at sandsynligheden for flytning er over 50 pct.
