ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Overblik: Danske Bank skidt fra start i 2019 - her er de fem vigtigste nedslag i regnskabet

2018 blev et rædselsår for Danske Bank, og regnskabet for første kvartal i år viser, at landets største bank stadig er i stiv modvind.

Her er de vigtigste punkter i regnskabet:

1: Indtjening falder 39 pct

Resultatet for første kvartal endte hele 39 pct. lavere end samme kvartal i 2018. Det er en markant større tilbagegang, end analytikerne på forhånd havde forventet.

Forventningen til regnskabet lød ifølge Ritzau Estimates på knap 3,6 mia. kr., men banken leverede altså kun knap 3 mia. kr.

Det sløje resultat skyldes bl.a. stigende finansieringsomkostninger - ikke mindst på grund af hvidvaskskandalen, pres på rentemarginalerne og øgede omkostninger.

Læs mere om tallene for første kvartal her her.

Aktie: Danske Bank





2: Tvunget til nedjustering

Sidste år bød på to nedjusteringer og en såkaldt nedpræcisering fra Danske Bank. Og 2019 starter nu med en nedjustering til.

Finans
Danske Bank-aktie styrter til bunds i C25: Falder over 6 pct
Ved fremlæggelsen af årsrapporten fra 2018 forventede Danske Bank et resultat på 14-16 mia. kr. for 2019. Med andre ord regnede banken med, at ende på niveau med de 15 mia. kr., som banken tjente i det svære år 2018.

I forbindelse med regnskabet for første kvartal melder banken ud, at den er nødt til at medregne den ekstraordinære indtægt på 1,3 mia. kr. fra salget af Danica i Sverige for at nå målet.


3: Tusindvis af kunder søger stadig mod udgangen

Modvinden til Danske Bank kan også føles på kundesiden, hvor banken mistede 8500 kunder, målt på Nemkonti.

Set på den lyse side er det en smule bedre end i fjerde kvartal sidste år, hvor banken mistede 9000 kunder.

Ifølge den midlertidige adm. direktør Jesper Nielsen, er udviklingen yderligere forbedret i løbet af foråret.


4: Øgede omkostninger og sagsanlæg for 3,5 mia. kr.

Hvidvasksagen sætter sit præg på regnskabet flere steder. Det er f.eks. med til at tvinge omkostningerne i vejret, så de ser ud til at ende på samme niveau i 2019, som de gjorde i 2018, hvor de også inkluderede donationen af indtægterne fra den skandaleramte afdeling i Estland på 1,5 mia. kr.

Af regnskabet fremgår det desuden, at der allerede er civile sagsanlæg mod banken for omkring 3,5 mia. kr.


5: Intet nyt om ny topchef

Der er stadig intet nyt om jagten på den kommende, permanente topchef.

Det er tirsdag 223 dage siden, at Thomas Borgen stoppede som følge af hvidvaskskandalen.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis