Omkvædet "aldrig mere finanskrise" har været populær de senere år, men efterhånden har trætheden over det samme budskab meldt sig på Christiansborg.
Men ikke alene er det ærgerligt. Det er også alt, alt for tidligt, fastslog Nationalbankdirektør Lars Rohde i dag fra talerstolen på Realkreditrådets årsmøde i København.
"Personligt er jeg noget overrasket over den politiske udvikling herhjemme. Forligskredsen bag bankpakkerne er bredt funderet i det politiske landskab og har indtil for nylig haft et klart mål: Aldrig mere en finanskrise. Der skulle ryddes op og strammes til. Men det virker som om, at de politiske vinde er ved at vende," lød det fra Lars Rohde, der tog afsæt i sommerens diskussion om, hvorvidt finanssektoren er underlagt for hård kontrol.
Kort hukommelse
"Har Finanstilsynet nu fået for meget magt, og er kravene til kreditinstitutterne nu også blevet for stramme? Det er som om, at finanskrisen allerede er glemt. Men hvis den kollektive politiske hukommelse er så kort, vil det overraske mig," sagde Lars Rohde.
Senest har Venstre været ude med en opfordring om at nedsætte en professionel bestyrelse, der skal sikre, at Finanstilsynet ikke bliver for hårdhændet. I forbindelse med de såkaldte sifi-forhandlinger har De Konservative holdt på, at der ikke er nogen grund til, at Danmark skal være foregangsland, når det gælder indførelse af skrappere finansiel regulering.
Massiv støtte
Lars Rohde mindede om, at den danske finanssektor tog imod massiv statslig støtte for fem år siden, da krisen for alvor rasede.
"I Bankpakke I stillede staten garantier for et svimlende stort beløb på 4.200 mia. kr. Med Bankpakke II gav staten den finansielle sektor en kapitalindsprøjtning på 46 mia. kr. for at imødegå en potentiel kreditklemme, og den stillede garantier for gældsudstedelser på 194 mia. kr.," lød det fra Nationalbankdirektøren.
Han henviste til at staten fortsat har 31 mia. kr. til gode i finanssektoren og at risikoen har været "kolossal".
Men ikke alene er det ærgerligt. Det er også alt, alt for tidligt, fastslog Nationalbankdirektør Lars Rohde i dag fra talerstolen på Realkreditrådets årsmøde i København.
"Personligt er jeg noget overrasket over den politiske udvikling herhjemme. Forligskredsen bag bankpakkerne er bredt funderet i det politiske landskab og har indtil for nylig haft et klart mål: Aldrig mere en finanskrise. Der skulle ryddes op og strammes til. Men det virker som om, at de politiske vinde er ved at vende," lød det fra Lars Rohde, der tog afsæt i sommerens diskussion om, hvorvidt finanssektoren er underlagt for hård kontrol.
Kort hukommelse
"Har Finanstilsynet nu fået for meget magt, og er kravene til kreditinstitutterne nu også blevet for stramme? Det er som om, at finanskrisen allerede er glemt. Men hvis den kollektive politiske hukommelse er så kort, vil det overraske mig," sagde Lars Rohde.
Senest har Venstre været ude med en opfordring om at nedsætte en professionel bestyrelse, der skal sikre, at Finanstilsynet ikke bliver for hårdhændet. I forbindelse med de såkaldte sifi-forhandlinger har De Konservative holdt på, at der ikke er nogen grund til, at Danmark skal være foregangsland, når det gælder indførelse af skrappere finansiel regulering.
Massiv støtte
Lars Rohde mindede om, at den danske finanssektor tog imod massiv statslig støtte for fem år siden, da krisen for alvor rasede.
"I Bankpakke I stillede staten garantier for et svimlende stort beløb på 4.200 mia. kr. Med Bankpakke II gav staten den finansielle sektor en kapitalindsprøjtning på 46 mia. kr. for at imødegå en potentiel kreditklemme, og den stillede garantier for gældsudstedelser på 194 mia. kr.," lød det fra Nationalbankdirektøren.
Han henviste til at staten fortsat har 31 mia. kr. til gode i finanssektoren og at risikoen har været "kolossal".
