ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Opråb til bankerne: Sådan laver vi sammen vækst

Der findes mange kanaler til at skaffe kapital til mindre virksomheder end igennem bankerne. Men nogle af dem vil fungere godt, hvis finansieringen deles med bankerne.

Derfor rækker direktør i børsselskabet GXG Markets armene ud til bankerne, og håber på et bedre samarbejde.

"Vi vil gøre det sammen med bankerne," siger direktør Henrik Kaspersen, GXG Markets.

Bankerne skal med


Men det kræver, at bankerne tør fortælle bankkunderne, der er klar til at investere, at der findes mindre virksomheder, de kan investere i.

"Bankerne er ikke så vilde med at anbefale investorer at købe aktier i en lille virksomhed, som de ikke kender så godt. De ender altid med at anbefale f.eks. Carlsberg og Novo Nordisk. Derfor er samarbejdet ikke fuldstændig oppe at køre," siger han.

Men han håber på, at samarbejdet opbygges, i takt med at bankernes udlån til erhverv falder. Siden 2009 har kurven været nedadgående.

Finansiér gennem børsen


Derfor opfordrer direktøren nu til, at bankerne og virksomhederne ser flere løsninger til finansiering end den traditionelle.

I stedet for at bankerne giver et nej til en ansøgning om et lån på 20 mio. kr., håber Henrik Kaspersen, at bankerne vil give et ja til 10 mio. kr., mens resten så kan hentes andetsteds.

"I stedet for at sende virksomheden hjem igen, skal banken ringe til os, og så laver vi en løsning sammen, der er fornuftig for alle parter," siger han.

I England har GXG haft succes med det. Her er det omkring 20 virksomheder, der har skaffet kapital gennem GXG, der har hjulpet med salg af aktier til medarbejdere og andre interesserede.

I Danmark har GXG Markets hjulpet med kapitaludvidelser til tre superligaklubber.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis