Et opkøb til 1,8 mia. kr. kommer til at bidrage mere positivt for Sydbank, end man egentlig lige havde regnet med.
Købet af Alm. Brand Bank i 2020 vil fra 2022 bidrage med 200 mio. kr. til den Aabenraa-baserede banks resultat. Det er en fordobling af det, der ellers blev meldt ud, da handlen blev offentliggjort.
Det fremgår af 2020-regnskabet, der er offentliggjort tirsdag morgen. Ifølge topchefen i Sydbank, Karen Frøsig, skyldes det, at man i overslaget dengang gik mådeholdent til værks.
mia. kr. er Sydbanks samlede kreditformidling vokset med
“Når man overtager sådan en bank, så ved man ikke rigtigt, hvad det er. Så vi havde vel en forsigtig tilgang til det. Nu har vi så kendt dem bedre i tre måneder, og så begynder man jo at se, hvordan tingene udvikler sig og hænger sammen. Så har vi lavet et bedre skøn, som er blevet noget højere,” siger Karen Frøsig til Børsen.
Med i købet af Alm. Brand Bank har Sydbank fået 317 medarbejdere og kan samtidig glæde sig over, at den samlede kreditformidling med et snuptag er blevet 20 mia. kr. større.
Sidste år blev der annonceret seks bankfusioner. Både eksperter og bankdirektører tror på, at der i de kommende år vil ske en yderligere konsolidering af banksektoren – noget, som Sydbank gerne vil deltage i, så længe det sker med Sydbank som fortsættende bank og er venligsindet.
Lige nu sker der dog ikke noget på den front i Aabenraa:
“Ikke lige for tiden. Men man kan da altid håbe,” siger Karen Frøsig.
“Så har vi lavet et bedre skøn, som er blevet noget højere
Karen Frøsig, topchef, Sydbank
Ringer du til nogen?
“Det gør jeg ikke som sådan, jeg forsøger ikke at presse nogen til noget. Jeg vil have det venligsindede i det, og folk skal kunne se idéen.”
Man kan vel godt ringe og spørge og være venligsindet ved at præsentere idéen for dem?
“Ja, man kan godt være omsorgsfuld, men lige for tiden koncentrerer jeg faktisk energien om at få det bedst mulige ud af Alm. Brand Bank, for det tager jo også nogle ressourcer. Der skal man jo passe på, at man ikke bliver så ivrig efter at lave alt muligt andet, at man kommer til at tabe noget på gulvet,” siger Karen Frøsig.
I en rundspørge foretaget af Børsen ved udgangen af 2020 svarede en række af landets bankdirektører, at der om fem år vil være 14 færre banker end i dag. Bankekspert på Aalborg Universitet Lars Krull har tidligere vurderet, at konsolideringen vil være anderledes end hidtil:
“Det er, som om at hensynet til lokalforankring og andre lommefilosofier betyder mindre,” har Lars Krull tidligere sagt.