Nykredits største ejer går til modangreb efter kritik af priser
Boksehandskerne er taget på hos aktørerne på realkreditmarkedet, der har kastet sig ud i priskrig og polemik om priser. Hovedejeren af den største aktør forsvarer den særlige rabatmodel, der har været under beskydning fra flere sider
09. mar. 2026 KL. 13.50
Gem til senere
Landets største udlåner til danskere med ejerbolig bliver beskudt fra to fronter. Fra højre sår jurister tvivl om Nykredit-ejede Totalkredits reklamer om at være “bedst og billigst”. Det skyldes, at selskabet ikke oplyser, at prisen kun er lavest på grund af en midlertidig rabat.