Finanskoncernen Nykredit er i gang med at rydde op i porteføljen efter krisen og er kommet ud af et større ejendomssalg med skrammer for millioner. Det skriver Berlingske.
Nykredit har ifølge avisen solgt en række gældsplagede ejendomme i datterselskabet Kalvebod III til Danmarks største pensionsselskab PFA, der kontant skulle have lagt 870 mio. kr.
Men da de 13 eksklusive københavner-ejendomme alle er overbelånte, må Nykredit lide et tab over 300 mio. kr. ifølge Berlingskes beregning, der også viser, at Nyhavn 11 og Kristen Bernikowsgade begge slæber rundt med en gæld på over 200 mio. kr. Samlet skulle gælden beløbe sig til 1,2 mia. kr.
"Vi har tabt på handlen, og de penge har vi afskrevet for år tilbage, så i 2013 får vi en indtægt på det i bankens regnskab," siger Lars Holst, underdirektør i Nykredit til Berlingske, og fortsætter:
"Vi forsøger at afskrive nok i tide, men vi har fået solgt det pænt og ordentligt i år, og det betyder et positivt resultat på bundlinjen. Men samlet set taber vi. Det har vi vidst hele tiden."
Banken har i to andre datterselskaber, Kalvebod I og Kalvebod II ejendomme tilbage for 800 mio. kr., men dem forventer Lars Holst at have afhændet i løbet af næste år. Han fortæller, at Nykredit allerede har indgået aftale om at sælge for 500 mio. kr.