Markedet for private lån via bl.a. pantebreve og pensionskasser står foran et boom i Danmark, med alt hvad der dertil hører af grå transaktioner af mere eller mindre lødig og risikofyldt karakter.
Det spår underdirektør i Danmarks største realkreditinstitut Nykredit, Jesper Berg.
"Der er ikke særlig stor tvivl om, at det kommer," siger Jesper Berg og peger på de solide stramninger i kapital- og likviditetskravene, der er sket over for de almindelige banker og realkreditinstitutioner som en vigtig baggrund.
Stramningerne, som alle er kommet i en lind strøm fra både Basel, Bruxelles og Christiansborg i kølvandet på finanskrisen, gør det svære og dyrere for private virksomheder og husholdninger at belåne deres ejendom på almindelig vis.
Og det vil få dem til i stigende grad at søge mod de alternative lånemarkeder, når behovene inden længe igen begynder at opstå.
"Historisk har det altid været sådan, at når man smækker hånden massivt ned på et område, hvad enten det er luft, vand eller penge, så farer det ud til kanterne," forklarer Jesper Berg.
Ny EU jagt på skyggebanker
Jesper Bergs udtalelser falder før, at EU-Kommissionen i Bruxelles i morgen står klar med et nyt omfattende udspil om regulering af, hvad der i EU-jargon betegnes som skyggebanker.
Her tales der om grå finansielle markeder. Et begreb, som i en rapport fra den globale organisation Financial Stability Board (FSB), fra sidste uge, defineres som;
"Kreditgivning, der involverer enheder og aktiviteter udenfor det almindelige banksystem."
Eller kort sagt - ikke-bankrelateret kreditgivning.
FSB-rapporten, som indeholder anbefalinger til, hvordan myndigheder bør styrke kontrollen og reguleringen af skyggebanksektoren, ligger højt på dagsordenen for de 20 største økonomiske nationers topmøde i Sankt Petersborg, som starter torsdag.
Og rapporten har altså også fungeret som et vigtigt input til det udspil, som EU-Kommissionen barsler med i morgen.
I Danmark findes de bedste historiske eksempler på sådanne skyggebankmarkeder indenfor belåning af fast ejendom via pantebreve. Et marked som boomede som følge af store begrænsninger bankernes og realkreditselskabernes likviditet i 70’erne og 80’erne. Og et marked som under 00’ernes vækst- og kreditboom bl.a. var præget af såkaldte pantebrevskarruseller, hvor ublu spekulanter, ofte i samarbejde med udlånsivrige lokalbanker, var med til at drive ejendomspriser op i fuldstændige urealistiske højder.
"Selvom, man kan beskylde bankerne for mange ting, så er deres forretningspraksis trods alt bedre end på pantebrevsmarkederne," lyder det fra Jesper Berg.
Pantebrevsforening håber på vækst
I Dansk Pantebrevsforening håber formand, Jan Lundorff Rasmussen, som samtidig er direktør for firmaet Dansk Ejendomsfinansiering A/S, inderligt, at Jesper Berg får ret i sin spådom.
"Niveauet er meget lavt for øjeblikket, efter at vi blev sat stort set tilbage til nul efter finanskrisen. Så det håber jeg da vil ske på branchens vegne og sådan set også på Danmarks vegne," siger Jan Lundorff Rasmussen og peger på, hvordan en øget pantebrevsaktivitet omkring den yderste del af belåningen vil være med til at skubbe mere gang i det krybende danske ejendomsmarked.
Jan Lundorff Rasmussen melder samtidig hus forbi, i forhold til hvorvidt pantebrevsmarkedet skulle være mindre lødigt og mere risikofyldt end den almindelige finanssektor. Og da slet ikke efter den regulering af handlen med pantebreve, som Danmark indførte i 2010.
"Det er i dag kun selskaber, som er godkendt ved den lov, som må handle med pantebreve og for at blive godkendt, skal både bestyrelse og direktion opfylde 'fit and proper-regler,' som er mindst lige så skrappe som dem der gælder i bankerne,” siger Jan Lundorff Rasmussen.
Største problem makroøkonomisk
Jesper berg er ikke i tvivl om, at den finansielle sektor også har lavet ting, som man etisk ville kunne stille spørgsmålstegn ved.
"Men jeg bilder mig ind. at pantebrevsbranchen trods alt ligger noget længere ude i det spektrum,” lyder det fra Jesper Berg, der er Nykredits ekspert i national og international reguleringsforhold.
Jesper Berg understreger endvidere, at de største problemer ved væksten i de alternative lånemarkeder er af makroøkonomisk karakter. De problemer opstår nemlig i det øjeblik, når kreditgivningen begynder at svinge voldsomt. Og de problemer, i form af f.eks. kreditklemmer og brandudsalg, kan mindst lige så godt opstå, når de alternative enheder trækker sig fra markedet.
"De største finansielle stabilitetsproblem, det er ikke nødvendigvis en en almindelig bank går ned. Det er når låneformidlingen - det samlede kreditsystem - går i stå," siger Jesper Berg.
Nykredit, som Jesper Berg er underdirektør i, har selv været under beskyldning for uetisk adfærd under 00’erne kreditboom særligt i forbindelse med en spektakulær sag om belåning af andelsboligforeningen Duegården på Frederiksberg ved hjælp af højrisikable såkaldte swap-lån.
Det spår underdirektør i Danmarks største realkreditinstitut Nykredit, Jesper Berg.
"Der er ikke særlig stor tvivl om, at det kommer," siger Jesper Berg og peger på de solide stramninger i kapital- og likviditetskravene, der er sket over for de almindelige banker og realkreditinstitutioner som en vigtig baggrund.
Stramningerne, som alle er kommet i en lind strøm fra både Basel, Bruxelles og Christiansborg i kølvandet på finanskrisen, gør det svære og dyrere for private virksomheder og husholdninger at belåne deres ejendom på almindelig vis.
Og det vil få dem til i stigende grad at søge mod de alternative lånemarkeder, når behovene inden længe igen begynder at opstå.
"Historisk har det altid været sådan, at når man smækker hånden massivt ned på et område, hvad enten det er luft, vand eller penge, så farer det ud til kanterne," forklarer Jesper Berg.
Ny EU jagt på skyggebanker
Jesper Bergs udtalelser falder før, at EU-Kommissionen i Bruxelles i morgen står klar med et nyt omfattende udspil om regulering af, hvad der i EU-jargon betegnes som skyggebanker.
Her tales der om grå finansielle markeder. Et begreb, som i en rapport fra den globale organisation Financial Stability Board (FSB), fra sidste uge, defineres som;
"Kreditgivning, der involverer enheder og aktiviteter udenfor det almindelige banksystem."
Eller kort sagt - ikke-bankrelateret kreditgivning.
FSB-rapporten, som indeholder anbefalinger til, hvordan myndigheder bør styrke kontrollen og reguleringen af skyggebanksektoren, ligger højt på dagsordenen for de 20 største økonomiske nationers topmøde i Sankt Petersborg, som starter torsdag.
Og rapporten har altså også fungeret som et vigtigt input til det udspil, som EU-Kommissionen barsler med i morgen.
I Danmark findes de bedste historiske eksempler på sådanne skyggebankmarkeder indenfor belåning af fast ejendom via pantebreve. Et marked som boomede som følge af store begrænsninger bankernes og realkreditselskabernes likviditet i 70’erne og 80’erne. Og et marked som under 00’ernes vækst- og kreditboom bl.a. var præget af såkaldte pantebrevskarruseller, hvor ublu spekulanter, ofte i samarbejde med udlånsivrige lokalbanker, var med til at drive ejendomspriser op i fuldstændige urealistiske højder.
"Selvom, man kan beskylde bankerne for mange ting, så er deres forretningspraksis trods alt bedre end på pantebrevsmarkederne," lyder det fra Jesper Berg.
Pantebrevsforening håber på vækst
I Dansk Pantebrevsforening håber formand, Jan Lundorff Rasmussen, som samtidig er direktør for firmaet Dansk Ejendomsfinansiering A/S, inderligt, at Jesper Berg får ret i sin spådom.
"Niveauet er meget lavt for øjeblikket, efter at vi blev sat stort set tilbage til nul efter finanskrisen. Så det håber jeg da vil ske på branchens vegne og sådan set også på Danmarks vegne," siger Jan Lundorff Rasmussen og peger på, hvordan en øget pantebrevsaktivitet omkring den yderste del af belåningen vil være med til at skubbe mere gang i det krybende danske ejendomsmarked.
Jan Lundorff Rasmussen melder samtidig hus forbi, i forhold til hvorvidt pantebrevsmarkedet skulle være mindre lødigt og mere risikofyldt end den almindelige finanssektor. Og da slet ikke efter den regulering af handlen med pantebreve, som Danmark indførte i 2010.
"Det er i dag kun selskaber, som er godkendt ved den lov, som må handle med pantebreve og for at blive godkendt, skal både bestyrelse og direktion opfylde 'fit and proper-regler,' som er mindst lige så skrappe som dem der gælder i bankerne,” siger Jan Lundorff Rasmussen.
Største problem makroøkonomisk
Jesper berg er ikke i tvivl om, at den finansielle sektor også har lavet ting, som man etisk ville kunne stille spørgsmålstegn ved.
"Men jeg bilder mig ind. at pantebrevsbranchen trods alt ligger noget længere ude i det spektrum,” lyder det fra Jesper Berg, der er Nykredits ekspert i national og international reguleringsforhold.
Jesper Berg understreger endvidere, at de største problemer ved væksten i de alternative lånemarkeder er af makroøkonomisk karakter. De problemer opstår nemlig i det øjeblik, når kreditgivningen begynder at svinge voldsomt. Og de problemer, i form af f.eks. kreditklemmer og brandudsalg, kan mindst lige så godt opstå, når de alternative enheder trækker sig fra markedet.
"De største finansielle stabilitetsproblem, det er ikke nødvendigvis en en almindelig bank går ned. Det er når låneformidlingen - det samlede kreditsystem - går i stå," siger Jesper Berg.
Nykredit, som Jesper Berg er underdirektør i, har selv været under beskyldning for uetisk adfærd under 00’erne kreditboom særligt i forbindelse med en spektakulær sag om belåning af andelsboligforeningen Duegården på Frederiksberg ved hjælp af højrisikable såkaldte swap-lån.
