ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nykredit redder nordjysk bankbryllup

Nykredit køber en del af Spar Nords aktiebeholdning på omkring 12 pct. i den nye fusionsbank mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank.

Det oplyser Nykredit i en pressemeddelelse. 

"Nordjyske Bank og Nørresundby Bank ønsker at fusionere, og Nykredit har i den forbindelse givet tilsagn om at overtage en aktiepost i den nye bank af Spar Nord," lyder det fra Nykredit. 

Hvis fusionen mellem Nordjyske Bank og Nørresundby Bank bliver gennemført som planlagt, vil Nykredits ejerandel udgøre lige under 5 pct.

Både Spar Nord, Nordjyske Bank og Nørresundby Bank er med i Totalkredit-samarbejdet, som er ejet af Nykredit.

"Det glæder mig, at Nykredit kan træde til og hjælpe tre gode og tætte Totalkredit-partnere - Nordjyske Bank, Nørresundby Bank og Spar Nord - med at finde en god løsning for alle. Samtidig forventer vi, at overtagelsen af aktieposten vil vise sig at være en god investering for Nykredit. Det er to solide banker, der nu går sammen for at blive en ny stærk lokalbank," siger Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis