Der har været talt og skrevet meget om de nye skærpede krav til landets største finansielle mastodonter, og politiske udmeldinger har der også været rigeligt af. Nu skal der handling bag det hele, lyder et meget klart ønske fra Nykredits nye topchef Michael Rasmussen.
"Jeg håber snart, det kommer på plads. Lad os få den usikkerhed væk. Jo længere tid, vi ikke ved, hvor vi lander, desto længere tid, at vi nødt til at køre med lavere risikoprofil og en buffer i forhold til kapitalen. Så jo mere klarhed vi får om omfang og tid, jo lettere kan vi drive vores forretning," siger han i et interview med Børsen Finans.
Michael Rasmussen tiltrådte 1. september som topchef for landets største realkreditkoncern, Nykredit, og var inden da landechef for Nordea Danmark. Begge institutter er blandt de seks finansielle spillere, som er udpeget som værende for store til, at det danske samfund kan klare et økonomisk knæk hos bare en af dem.
De systemisk vigtige finansielle institutter går under fælles betegnelsen sifi'er, og et ekspertudvalg fremlagde tidligere på året deres udspil til, hvad de nye sifi-krav skal indebære. Men siden da er der gået langdrag og uenigheder i forhandlingsmaskinen.
Oppositionen stejler
Særligt Venstre og De Konservative har forsøgt at stå imod regeringens forsøg på at få indfaset kravene hurtigt. Før sommerferien gik forhandlingerne i stå, men den nye erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), har skudt gang i dem igen,
"Hele sektoren og samfundet har interesse i at de største institutter, som sidder på 90 pct. af markedet, kan begynde at agere i forhold til, hvad de bliver mødt af," siger Michael Rasmussen.
En af knasterne i forhandlingerne er, hvornår kravene skal indfases. En anden ting er diskussionerne om, hvor meget kapital de største institutter skal tvinges til at have på lager til dårlige tider.
Men Nykredit-topchefen mener, at det er mindst ligeså vigtigt, at politikerne kommer med nogle krav, der er gennemarbejdet helt ned i detaljen, så det er klart for alle, hvad man har at forholde sig til.
"Der er utrolig meget fokus på, hvad kapitalkravsprocenten skal være. Men der vil jeg bare sige; det er et politisk valg. Find ud af hvad den skal være, så tilpasser vi os. Men det er ufatteligt vigtigt, at tingene er på plads helt ned i detaljer," siger han.
Blandt andet vil han meget gerne have politikerne forholder sig til, at de seks sifi-institutter har vidt forskellige ejerstrukturer.
"Der er selvfølgelig en række hensyn, der skal være opfyldt. I og med vi har en ejerform, der gør, at vi ikke kan trykke aktier i morgen, så skal vi have en mulighed for at sælge nogle andre tabsabsorberende instrumenter, der gør, at vi kan komme derop," siger Michael Rasmussen.
Læs også:Nykredit: Vi har brug for politisk hjælp
Nykredit er kundeejet, mens sifi-kollegerne i eksempelvis Danske Bank og Nordea er børsnoterede. Hvis de mangler kapital, kan de gå til aktionærerne og bede om kontanter. Det kan Nykredit ikke.
"Så den slags detaljer er mindst lige så vigtige som hvad, procenten lander på. Det er vigtigt, at vi alle sammen får stillet nogle muligheder til rådighed, så vi kan nå niveauet," siger Michael Rasmussen.
Forskelligt fodfæste
Han mener i øvrigt, at det er en styrke for den danske finanssektor, at selskaberne på den måde har forskelligt finansielt fodfæste.
"De seks sifi’er har forskellig ejerstruktur, og det tror jeg faktisk er en styrke for det her samfund. Hvis alle seks var børsnoterede og gik i aktiemarkedet for at hente kapital, så ville det ikke nødvendigvis være godt for den finansielle stabilitet. Men man skal sørge for, at alle seks har mulighed for at nå op på det kapitalniveau, der fastsættes."
Udover Nykredit er Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og BRF Kredit udpeget som sifi-institutter.
"Jeg håber snart, det kommer på plads. Lad os få den usikkerhed væk. Jo længere tid, vi ikke ved, hvor vi lander, desto længere tid, at vi nødt til at køre med lavere risikoprofil og en buffer i forhold til kapitalen. Så jo mere klarhed vi får om omfang og tid, jo lettere kan vi drive vores forretning," siger han i et interview med Børsen Finans.
Michael Rasmussen tiltrådte 1. september som topchef for landets største realkreditkoncern, Nykredit, og var inden da landechef for Nordea Danmark. Begge institutter er blandt de seks finansielle spillere, som er udpeget som værende for store til, at det danske samfund kan klare et økonomisk knæk hos bare en af dem.
De systemisk vigtige finansielle institutter går under fælles betegnelsen sifi'er, og et ekspertudvalg fremlagde tidligere på året deres udspil til, hvad de nye sifi-krav skal indebære. Men siden da er der gået langdrag og uenigheder i forhandlingsmaskinen.
Oppositionen stejler
Særligt Venstre og De Konservative har forsøgt at stå imod regeringens forsøg på at få indfaset kravene hurtigt. Før sommerferien gik forhandlingerne i stå, men den nye erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), har skudt gang i dem igen,
"Hele sektoren og samfundet har interesse i at de største institutter, som sidder på 90 pct. af markedet, kan begynde at agere i forhold til, hvad de bliver mødt af," siger Michael Rasmussen.
En af knasterne i forhandlingerne er, hvornår kravene skal indfases. En anden ting er diskussionerne om, hvor meget kapital de største institutter skal tvinges til at have på lager til dårlige tider.
Men Nykredit-topchefen mener, at det er mindst ligeså vigtigt, at politikerne kommer med nogle krav, der er gennemarbejdet helt ned i detaljen, så det er klart for alle, hvad man har at forholde sig til.
"Der er utrolig meget fokus på, hvad kapitalkravsprocenten skal være. Men der vil jeg bare sige; det er et politisk valg. Find ud af hvad den skal være, så tilpasser vi os. Men det er ufatteligt vigtigt, at tingene er på plads helt ned i detaljer," siger han.
Blandt andet vil han meget gerne have politikerne forholder sig til, at de seks sifi-institutter har vidt forskellige ejerstrukturer.
"Der er selvfølgelig en række hensyn, der skal være opfyldt. I og med vi har en ejerform, der gør, at vi ikke kan trykke aktier i morgen, så skal vi have en mulighed for at sælge nogle andre tabsabsorberende instrumenter, der gør, at vi kan komme derop," siger Michael Rasmussen.
Læs også:Nykredit: Vi har brug for politisk hjælp
Nykredit er kundeejet, mens sifi-kollegerne i eksempelvis Danske Bank og Nordea er børsnoterede. Hvis de mangler kapital, kan de gå til aktionærerne og bede om kontanter. Det kan Nykredit ikke.
"Så den slags detaljer er mindst lige så vigtige som hvad, procenten lander på. Det er vigtigt, at vi alle sammen får stillet nogle muligheder til rådighed, så vi kan nå niveauet," siger Michael Rasmussen.
Forskelligt fodfæste
Han mener i øvrigt, at det er en styrke for den danske finanssektor, at selskaberne på den måde har forskelligt finansielt fodfæste.
"De seks sifi’er har forskellig ejerstruktur, og det tror jeg faktisk er en styrke for det her samfund. Hvis alle seks var børsnoterede og gik i aktiemarkedet for at hente kapital, så ville det ikke nødvendigvis være godt for den finansielle stabilitet. Men man skal sørge for, at alle seks har mulighed for at nå op på det kapitalniveau, der fastsættes."
Udover Nykredit er Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og BRF Kredit udpeget som sifi-institutter.
