Da Nationalbanken i torsdags hævede renten fra minus 0,75 pct. til minus 0,6 pct. lagde centralbanken ikke skjul på, at renteforhøjelsen skyldes, at der har været pres på kronen, og at banken inden renteforhøjelsen havde forsøgt at holde kronen stabil over for euroen ved at sælge euro og købe kroner.
“Såfremt de globale kursfald fortsætter, så vil det sandsynligvis give fornyet pres på kronen
Andreas Steno Larsen, global chefstrateg, Nordea
“Vores estimat er, at Nationalbanken i sidste uge intervenerede i valutamarkedet for omkring 50 mia. kr. for at forhindre kronen i at blive svækket,” siger Andreas Steno Larsen, global chefstrateg i Nordea.
Den vurdering bakkes op af Nykredits analytikere.
Til sammenligning steg valutareserven i februar med 2,7 mia. kr. til 429 mia. kr. Så dermed kan der være brugt næsten 12 pct. af valutareserven på få dage, på at forhindre at kronen bliver svækket ud over Nationalbankens smertegrænse, som ifølge analytikere formentlig ligger på ca. 7,4730 kr. pr. euro.
Analytikere i både Nordea og Nykredit vurderer, at det nok primært er danske pensionskasser, der har solgt kroner, og dermed svækket den danske valuta.
“Svækkelsen skyldes formentlig i stor grad, at faldende globale aktiekurser betyder, at blandt andre danske pensionsselskaber skal reducere deres valutaafdækninger. Og det betyder i praksis, at de ender i en situation, hvor de er nødt til at sælge kroner, som skaber et pres på valutaen. Men det er en naturlig konsekvens af deres eksisterende valutaafdækninger,” siger Nordeas Andreas Steno Larsen.
Estimeret andel af valutareserven der er brugt, i pct.
Pensionsselskabernes salg af kroner skyldes ikke manglende tillid til kronens værdi. Men det er helt almindeligt blandt store investorer, herunder de danske pensionsselskaber, at de ikke ønsker at påtage sig valutarisiko, når de investerer i blandt andet udenlandske aktier.
Derfor indgår de afdækninger, der isolerer dem fra udsving i eksempelvis amerikanske dollar, britiske pund eller japanske yen.
Det sker i praksis ved at indgå såkaldte terminsforretninger, hvor eksempelvis en dollarkurs fastsættes til et bestemt niveau langt ud i fremtiden. Men den bank, der indgår terminsforretningen, vil straks sælge eller købe den valuta, som indgår i terminsaftalen.
Problemet for kronen opstår, når eksempelvis en dansk pensionskasse har amerikanske aktier for 5 mia. kr., med en dollarafdækning på 5 mia. kr. Hvis aktierne falder til 3 mia. kr., så skal der skæres 2 mia. kr. af valutaafdækningen, og det betyder i praksis, at pensionskasserne sælger kroner og køber dollar, for at lukke positionen.
Men det betyder også, at der kan komme yderligere pres på kronen, hvis de globale aktiemarkeder fortsætter med at falde.
“Såfremt de globale kursfald fortsætter, så vil det sandsynligvis give fornyet pres på kronen og kan føre til endnu en renteforhøjelse. Omvendt, så vil kursstigninger relativt hurtigt kunne fjerne presset mod kronen, blandt andet fordi pensionsselskaberne ikke skal reducere deres valutaafdækninger,” siger Nordeas globale chefstrateg.
Ganske vist er der en omvendt mekanisme for udenlandske investorer, der ejer danske aktier. Men det samlede billede er, at danskerne ejer langt flere værdipapirer i udlandet, end udlændinge ejer i Danmark.
