Hvis Danmark undlader at klimasikre og afbøde trusler fra oversvømmelser, risikerer vi skader, der vil ramme bredt i hele landet, for 400 mia. kr. i nutidskroner over de næste 100 år.
Det skriver CIP Foundation i en ny rapport med titlen “Klimatilpasning i Danmark – hvordan får vi mere til at ske?,” som blev præsenteret på fondens årsmøde den 3. juni.
CIP Foundation er en uafhængig almennyttig organisation, som laver projekter om at forandre samfundet i en mere bæredygtig og modstandsdygtig retning. Desuden er fonden en “handletank”, som fokuserer på konkrete realiserbare løsninger.
De største skader vil ramme de store byer, hvor de største værdier er samlet, mens de største skader pr. indbygger vil være i de tyndtbefolkede kystområder, hvor betalingsevnen er mindre, lyder det.
“Der kommer flere og kraftigere skybrud, flere og større stormfloder, vandstanden stiger fortsat, og virksomheder og boliger bliver mere udsatte for oversvømmelser. Alligevel er der siden stormen Bodil i 2013 kun opført ét nyt dige i hele landet. Det kalder på aktiv handling, og udgangspunktet er godt, for løsningerne findes,” skriver Charlotte Boline Jepsen, ledende partner i CIP Foundation med ansvar for klimarapporten, i en mail til Børsen.
Hun mener, at klimatilpasningen i Danmark går alt for langsomt.
“Vi kan ikke vente med at gøre noget, til den næste stormflod tvinger os. Vi ved, at det koster danskerne milliarder at vente, og vi ved, hvad vi kan gøre for at forberede os. Det, vi mangler, er politisk vilje til at indrette vores samfund rigtigt, mens vinduet stadig er åbent,” svarer Charlotte Boline Jepsen.
National plan
Derfor håber CIP Foundation, at den nye regering trækker i arbejdstøjet. Der er behov for en national klimatilpasningsplan på tværs af kommuner og administrative skel. Staten skal stå for den overordnede risikoafdækning samt planlægge, hvad der skal gøres, hvor det skal gøres, og i hvilken rækkefølge.
“Finansiering har længe været en selvstændig udfordring, selv om det betaler sig at investere i klimatilpasning. Derfor foreslås en ny klimatilpasningsfond, som løfter finansieringen ud af finansloven. Et nyt nytteprincip, hvor betalingen for klimatilpasning sker efter, hvem der har gavn af det, og en ny stormflodsordning, hvor alle betaler lidt, og de mest udsatte lidt mere,” skriver Charlotte Boline Jepsen.
CIP Foundation foreslår her en tolags-model: Et fast grundbeløb, som alle betaler, og et ekstra tillæg for de ejendomme, der ligger i de mest oversvømmelsestruede områder.
I det spritnye regeringsgrundlag sættes klimatilpasning højt på dagsordenen. Regeringen har præsenteret syv tiltag med effekt her og nu. Et af dem er at indgå en aftale om klimatilpasning med afsæt i National plan for kystbeskyttelse af Danmark.
Regeringen vil her fortsætte arbejdet med den nedsatte ekspertgruppe til ny bidragsfordelingsmodel, lyder det.
Om CIP Foundation
- Er en uafhængig almennyttig organisation, som laver projekter om at spore samfundet i en mere bæredygtig og resilient retning.
- Fonden er en “handletank”, som fokuserer på konkrete realiserbare løsninger, der skaber værdi for samfundet både økonomisk og klimamæssigt. De arbejder i krydsfeltet mellem vidensaktører, virksomheder og beslutningstagere.
- Fondens projekter omhandler blandt andet, hvordan kapaciteten i elnettet kan udnyttes mere fleksibelt, så flere kan komme på nettet.
- Med sit seneste projekt om klimatilpasning ønsker CIP Fonden at bidrage til, at flere klimatilpasningsprojekter realiseres så hurtigt og omkostningseffektivt som muligt, med formålet at mindske skaderne fra oversvømmelser og undgå at efterlade en regning til næste generation.
- CIP Foundation blev oprettet i 2022 og er en medlemsorganisation, hvor medlemmerne blandt andre tæller blandt andre Pensiondanmark, Deloitte, CBS, Netcompany, Vestas, Forenet Kredit og EIFO.
Kilde: CIP Foundation
Det vil være dyrt at vente – også på kortere sigt.
En krone investeret i klimatilpasning vurderes i rapporten at give to-tre kroner tilbage i form af færre skader.
Men venter vi med at gøre noget, kommer det med en pris. 10 års udskydelse vurderes at koste 48 mia. kr. og i mellemtiden vil der være skader fra oversvømmelser, som forventeligt rammer 139.000 helårsboliger. 20 års udskydelse koster op mod 88 mia. kr.
