Nordjyske Banks bestyrelse vil kigge på fordele og ulemper ved Jyske Banks købstilbud, og formand Mads Hvolby anbefaler indtil videre aktionærerne at afvente denne redegørelse.
Det næste vigtige skridt er at få detaljeret kendskab til tilbuddet, pointerer formanden.
"Tilbuddet er kontant, og vi får nu objektive rådgivere til at lave en vurdering af, om det er en attraktiv pris. Det skal jo holdes op imod, hvad aktionærerne kunne forvente at få inden for et eller andet antal år. Vi synes, at vi er i en god proces og er lykkedes med fusionen af de to nordjyske banker med tilfredsstillende resultater, og vi ser yderligere potentiale for en værditilvækst i bankens aktier," siger Mads Hvolby med henvisning til fusionen mellem Nordjyske Bank og Nørresundby Bank i 2015.
"Men om kurs 170 kr. nås om to år, tre år eller seks år, er ikke til at spå om," siger han.
Har I selv haft dialog med mulige købere, eller er det foregået i Silkeborg?
"Nej, det har vi ikke. Vi kan måske nok gøre nogle mulige købere opmærksomme på, at der er en aktiepost, hvis ikke de allerede er blevet opmærksomme på det. Men vi må ikke gå ind og forhandle på en enkelt aktionærs vegne og har derfor heller ikke gjort det."
Buddet er et smart træk af Jyske Bank, vurderer Mikkel Emil Jensen, analytiker i Sydbank:
"Hvis Nordjyske Banks aktionærer accepterer det, så vil det højst sandsynligt være muligt at trække nogle synergieffekter ud af opkøbet."
I forhold til Nordjyskes indtjeningsmuligheder er det et fair tilbud, mener analytikeren. Nordjyske Bank har i dag et samarbejde med Nykredit-datterselskabet Totalkredit på realkreditlån.
"Man kunne måske forestille sig, at Nykredit via deres stærke kapitalposition kunne gå ind og byde på Nordjyske Bank, så der kan komme andre, der byder sig til," siger han.
Jyske Banks bud svarer til en kurs/indre værdi på 1,07, hvilket er en relativt høj pris, ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet:
"Det kan skyldes, at Jyske Bank forventer at kunne flytte en del af de 13-14 mia. kr. i realkreditlån, Nordjyske Bank har i Totalkredit, til Jyske Bank."
Nykredit har ingen kommentarer, men i maj sidste år afviste topchef Michael Rasmussen at ville købe aktieposten:
"Vi er i gang med at bygge kapital op i denne virksomhed, og at bruge så stort et beløb på en så stor aktiepost ligger derfor ikke lige for."