Nordea erkender, at storbanken har undervurderet opgaven med at forhindre hvidvask, efter det svenske finanstilsyn i dag giver banken en bøde på 50 mio. svenske kr.
"Vi tager afgørelsen meget alvorligt. Vi anerkender, at vi i første omgang undervurderede kompleksiteten og de nødvendige ressourcer for at leve fuldstændigt op til reglerne på det her område," skriver topchef Christian Clausen i en pressemeddelelse.
Han mener dog, at der er sket meget, siden det svenske finanstilsyn første gang var ude med riven efter Nordea i starten af 2013.
"Vi har taget betydelige skridt siden 2013. Senest har vi understreget den strategiske betydning ved at gøre chefen for compliance til en del af koncernledelsen (GEM), og vi vil fortsætte med at øge ressourcerne og indsatsen for at sikre, at vi lever op til disse vigtige krav," skriver Christian Clausen.
Nordea oplyser, at handlingsplanen, der er implementeret siden 2013 indeholder mere end 500 aktiviteter. Det drejer sig blandt andet om uddannelse af medarbejdere og investeringer i bedre overvågningssystemer.