Mens Nordea i første halvår havde de skeptiske briller på i forhold til mulige coronatab, har banken i tredje kvartal et noget mere positivt syn på porteføljen.
Alligevel er topchefen for Nordens største bank, Frank Vang-Jensen, langt fra parat til at sige, at coronapandemien ikke får økonomiske konsekvenser for banken. Tværtimod. Men han er ikke så bekymret, som han har været.
“I tredje kvartal har kunderne haft det forbløffende godt. Men der vil komme flere konkurser. Det kan ikke undgås,” siger Frank Vang-Jensen i et interview med Børsen.
Efter at have sat knap 6,4 mia. kr. til side til coronarelaterede nedskrivninger på udlånet i første halvår, kunne Nordea i tredje kvartal netto tilbageføre nedskrivninger på 2 mio. euro, fordi der praktisk talt ikke er skyggen af tab på lån til kunder noget sted i Norden.
“Vi har det seneste år arbejdet rigtigt meget med vores omkostninger
Frank Vang-Jensen, adm. direktør, Nordea
“Men lige nu ser billedet stærkt ud. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at det er tragisk for dem, der oplever en konkurs, men på den korte bane ser udviklingen ikke meget bekymrende ud,” fortsætter Nordeas adm. direktør.
I forbindelse med præsentationen af Nordeas halvårsregnskab oplyste banken, at man i år forventede nedskrivninger på lige under 1 mia. euro. Det er det højeste niveau siden 2012.
Frank Vang-Jensen oplyser i interviewet, at Nordea fastholder, at man for hele 2020 forventer at lande på nedskrivninger på under 1 mia. euro.
Nordea tjente i tredje kvartal 837 mio. euro, efter et tab på 332 mio. euro i tredje kvartal sidste år, og et overskud på 243 mio. euro i andet kvartal. Bundlinjen var klart bedre end de 696 mio. euro, som analytikere ifølge Bloomberg på forhånd havde forventet.
“Vi fik et stærkt resultat i kvartalet og kan dermed fortsætte vores positive udvikling. Vores indtægter steg med 4 pct. på baggrund af et rigtigt højt aktivitetsniveau, hvor vi især oplever kraftigt stigende boligfinansiering, som stiger med 5-6 pct. i alle de nordiske lande, og hvor vi vinder markedsandele,” siger Frank Vang-Jensen, der også fortæller at banken laver flere forretninger med små og mellemstore virksomheder.
Det fremgår også af regnskabet, at Nordeas omkostninger i tredje kvartal faldt med 6 pct., hvilket kombineret med de stigende indtægter betød, at Nordeas omkostningsprocent, eller omkostninger i pct. af indtægterne, landede på 50, mod 58 sidste år.
Dermed ramte Nordea faktisk det mål, som bestyrelsen har sat for 2022. Men omkostningsprocenten på 50 skal tages med et gran salt, forklarer Frank Vang-Jensen.
“Vi bogfører alle vores omkostninger til de svenske resolutionsfonde i første kvartal hvert år, så hvis man korrigerer for det, så er vores omkostningsprocent i tredje kvartal nok omkring 52,5. Men vi fastholder vores mål for 2022 på 50,” siger han.
Den reduktion, der er sket fra tredje kvartal sidste år til tredje kvartal i år, er dog kommet for at blive, forklarer Nordea-chefen.
“Vi har det seneste år arbejdet rigtigt meget med vores omkostninger, og selv om vi har set færre omkostninger på grund af covid-19 til rejser og andet, så er langt den overvejende del af omkostningsfaldet strukturelt,” siger Frank Vang-Jensen.
Hovedårsagen til faldet i omkostningerne er, at Nordea fra september sidste år til september i år har reduceret medarbejderstaben med hvad der svarer til 1600 fuldtidsstillinger, og 500 konsulentstillinger. Det har reduceret antallet af fuldtidsansatte og lønomkostningerne med 5 pct.
Frank Vang-Jensen ønsker dog ikke at svare på, om der skal være endnu færre medarbejdere.
“Det er helt afgørende i de fleste brancher, herunder banker, at vi løbende må se på omkostningerne. Vi arbejder i Nordea rigtigt meget med at få en stærk omkostningskultur, og selv om det tager tid, så er det et arbejde, der aldrig stopper. Vi må hele tiden se på vores processer, produktudbud, og hvordan vi kan betjene kunderne bedst og mest effektivt,” siger Frank Vang-Jensen.
Nordea kan dog i fremtiden forvente omkostningsmæssig modvind, fordi regeringerne i både Danmark og Sverige er på vej med nye særlige bankskatter.
Nordeas topchef ønsker ikke konkret at forholde sig til de nye særskatter, og hvordan Nordea har tænkt sig at finansiere skatterne, men siger generelt:
“Jeg synes, at den danske særskat til finansiering af tilbagetrækningsreformen er ulogisk. Og jeg tror, at man i både Danmark, Norden og Europa er nødt til at tænke over, hvordan regningen for pandemien skal betales. Det er nødvendigt at sikre økonomisk vækst, herunder tilbyde finansiering til både virksomheder og private. Og øgede skatter er typisk ikke en drivkraft for vækst,” lyder det fra Frank Vang-Jensen.
