Nordea har skåret i antallet af medarbejdere for at nå vigtigt mål: “Vi er blevet færre i Nordea i 2018, 2019 og 2020. Vi vil også blive det i de kommende år”

Det var en smilende Frank Vang-Jensen, der fredag på et virtuelt investormøde fra Helsinki Finland kunne præsentere Nordeas regnskab for tredje kvartal. For han er kommet godt i vej med den strategi, han for et år siden præsenterede på en kapitalmarkedsdag afholdt på luksushotellet Rosewood i London.

Her blev der blandt andet sat et benhårdt fokus på omkostningerne. Rejse- og mødekulturen skulle ændres, og lønomkostningerne måtte også ned.

Coronavirus har hjulpet med det første, mens Nordea er blevet 1600 færre medarbejdere og 500 færre konsulenter i løbet af det sidste år.

“

Vi er blevet færre i Nordea i 2018, 2019 og 2020. Vi vil også blive det i de kommende år

Bjørn Bøje Jensen, direktør i Nordea

Samtidig kunne Frank Vang-Jensen glæde sig over, at nettorenteindtægterne med en stigning på 6 pct. er den største siden 2012.

Dermed faldt bankens omkostningsprocent til 50 på papiret.

“Vi bogfører alle vores omkostninger til de svenske resolutionsfonde i første kvartal hvert år, så hvis man korrigerer for det, så er vores omkostningsprocent i tredje kvartal nok omkring 52,5. Men vi fastholder vores mål for 2022 på 50,” siger Frank Vang-Jensen.

I den danske del af Nordea bekræfter Bjørn Bøje Nielsen, at der er blevet færre medarbejdere i Nordea gennem de seneste år. Han fortæller, at reduceringen af medarbejdere er bredt funderet i Norden og hovedsageligt blandt medarbejdere i interne funktioner.

Det skyldes, man har investeret i effektivitetsforbedringer i form af bedre it-systemer og robotter.

“Vi er blevet færre i Nordea i 2018, 2019 og 2020. Vi vil også blive det i de kommende år. Det er en naturlig konsekvens af de investeringer, vi foretager. Vi kan simpelthen klare flere processer med færre ressourcer. Den anden del er, at vi vil nå vores mål om en omkostningsprocent på 50,” siger Bjørn Bøje Jensen, der er chef for erhvervskunderne i Danmark.

Ifølge Mads Skovlund, der er chef for privatkunderne i Danmark, skyldes det også, at kunderne ændrer adfærd. De er blevet mere digitale.

“Det gør også, at der er flere af de processor, som vi gamle dage var meget manuelt tunge på, der bliver mere og mere digitale, og dermed kan vi også spare nogle ressourcer,” siger Mads Skovlund.

I tredje kvartal havde Nordea et overskud på 837 mio. euro, eller 6,2 mia. kr.

Men mens der står flere penge på bankens bundlinje, må den danske afdeling konstatere, at det går tilbage med udlånet i Danmark. I afdelingen for de allerstørste virksomhedskunder faldt udlånet med 11 pct.

Det skyldes coronahjælpen, som den danske regering har kastet ud som redningsplanke til erhvervslivet, forklarer Bjørn Bøje Nielsen. Han påpeger, at virksomhederne ikke har haft behov for at trække på sine kreditter, fordi de har fået likviditet fra staten i form af udskudte skatter.

“Når markedet bevæger sig på den måde, så vil det også betyde, at vores kunder også trækker mindre på vores kreditter og sætter mere ind på deres indlånskonti,” siger Bjørn Bøje Jensen, der oplyser, at man har givet henstand og øget kredittilsagn for 51,3 mia. kr. til erhvervslivet i Danmark.

I privatkundeforretningen er udlånet også faldet. Ifølge Mads Skovlund kan en tredjedel af faldet på 8 pct. forklares med eksempelvis udbetaling af de indefrosne feriepenge. Og så er flere kunder i gang med at droppe det gamle produkt Nordea Prioritet, som mindsker udlånet. Til gengæld rammer det ikke bankens bundlinje.