ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordea overrasker positivt i svært marked

Nordea formåede sidste år at øge det ordinære resultat via lavere omkostniger og færre nedskrivninger. det skte i et marked med lav vækst, rekordlave renter og usikkerhed i Østeuropa.

Det ordinære resultat landede på 1157 mio. euro i fjerde kvartal, hvilket var mere end markedets forventning på 1121 mio euro.

Til gengæld skuffede nettorenteindtægterne en anelse på 1356 mio euro i fjerde kvartal. På årsbasis var nettorenteindtægterne på 5482 mio euro, hvor de året før var på 5525 mio. euro.

Faldet skyldes dels, at det er sværere at få kunderne til at låne og dels at renterne er faldende.

Nedskrivningerne på udlån nåede 535 mio. euro i 2014 - 200 mio. lavere end i 2013.

Penge
Nordea skruer 45 pct op for udbyttet
"Vi leverer i 2014 et robust resultat med stabile indtægter, lavere omkostninger og forbedret kreditkvalitet. Vi forbedrer dermed det ordinære resultat med 9 pct. på trods af udfordrende markedsforhold præget af lav vækst, lave renter og øgede geopolitiske spændinger," siger topchef Christian Clausen i  kommentar til resultatet.

God forrentning af egenkapital

Det vigtige nøgletal, forrentning af egenkapitalen  overraskede positivt med 11,8 pct, hvor der i markedet var ventet 11,4 pct.

Her lyder forventningen, at den stiger til 13 pct., mens omkostningerne reduceres med yderligere 5 pct. fra et indhug på 4 pct. i 2014. Dermed er det især spareøvelsen, der driver fremgangen i resultaterne.

"For 2015 er vi forberedt på endnu et år præget af lav vækst, lave renter og en ændret kundeadfærd. Vi vil derfor fortsætte med at levere på vores plan med øget omkostnings- og kapitaleffektivitet for at sikre vores stærke finansielle fundament, skriver Nordea og fortsætter: 

"Samtidig fortsætter vi med at tilpasse vores serviceydelser til kundernes ændrede behov, og vi investerer i vores it-platform for at sikre, at vi også på lang sigt kan tilbyde kunderne personaliserede løsninger, der er nemme at bruge."
Finans
Ruslands krise rammer forbi Nordea


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis