Nordeas chef i Danmark, Peter Lybecker, ser for første gang længe lyspunkter – på bankens vegne – i et kriseramt landbrug.
"Landbruget fylder meget og har det fortsat svært, men i tredje kvartal har vi det laveste behov for hensættelser i ti kvartaler. Samtidigt satte vi 23 mio. euro (172 mio. kr.) af sidste år, som vi stadig ikke har brugt af," siger Peter Lybecker under dagens pressemøde i København.
I andet kvartal afsatte Nordea 80 mio. kr. til tab, og den samlede hensættelse er på 2,2 mia. kr. Mens banken ikke har brugt af de gruppevise nedskrivninger, har der været enkelte individuelle nedskrivninger.
"Relativt bedre end markedet"
Nordea-chefen har hentet en oversigt fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, der viser fordelingen af bankens landbrugskunder i forhold til resten af markedet.
Totalt findes der ca. 1500 landmænd i kategorien "høj gæld og likviditetsbehov", og her er Nordeas andel 11,6 pct. mod øvrige bankers andel på 16,1 pct.
"Selv om mange vil bukke under, vil det have begrænset indvirkning på os. Vi har en portefølje, der er relativt bedre end markedet," siger han.
Nordea har 143 landbrugskunder i risikozonen, og Peter Lybecker forventer, at en del af disse vil forsvinde ud af erhvervet.
"Mange i risikozonen vil have svært ved at overleve, og skal tages ud af det her. Vi arbejder med hver enkelt kunde og et stort rådgiverapparat for at finde gode løsninger," siger han.
For landmænd uden håb vil der komme konkurser. Andre løsninger inkluderer salg til nogen, som kan konsolidere.
"Jeg er ikke bekymret for en dominoeffekt. Man kan godt sælge jord, men ikke nedslidte produktionsapparat," siger han.