ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordea Kredit klar til negativ rente

Muligheden for en kommende negativ boligrente medfører i disse dage udfordringer for de danske realkreditinstitutter.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

Det er investorernes villighed til at købe fleksobligationer med en negativ rente, der gør at renten på de korte boliglån, F1-renten, i den nære fremtid kan blive negativ. Hvis renten bliver negativ, medfører det en række basale udfordringer for realkredittens praktiske håndtering af situationen.

”Vi har et stykke tid arbejdet på højtryk på at teste og tilrette alle vores systemer, og vi er tæt på målet. Skulle renten blive negativ, finder vi en fornuftig løsning. Eventuelt holdt sammen med lidt klister og gaffatape bag kulisserne,” udtaler økonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det er i selve realkredittens it-systemer at udfordringen ligger, for skulle renten blive negativ betyder det, at hele pengestrømmen skal vendes.

I realkreditten tror man dog ikke, at en tilbagebetaling af penge til boligejerne kommer på tale. Det skyldes at bidragssatserne er så høje, at en eventuel negativ rente formentlig vil blive modregnet i bidraget.

Hos Nykredit har topchef, Peter Engberg, sammenlignet situationen med at få en jumbojet til at flyve baglæns, og også hos Realkredit Danmark erkender man, at der er tale om stor it-mæssig udfordring.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis