ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordea fastholder Cibor-rente til boliglån

Nordea fastholder at bruge Cibor-renten som reference for en ny type realkreditlån, til trods for de ophedede diskussioner om, hvorvidt bankernes fælles Cibor-rente kan være fastsat for højt.

"Boligejerne kommer hverken til at betale for høje eller for lave renter, da det effektive, danske realkreditmarked domineret af professionelle investorer hurtigt vil kompensere for en for høj eller for lav fastsættelse af renten," siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea til Bloomberg.

Usikkerheden har fået erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) til at bede om en undersøgelse, og det bakker bankernes brancheorganisation Finansrådet op.

Læs også: Finansrådet ser gerne supplement til Cibor-rente

Fakta om Cibor: 

Cibor er en toneangivende rentesats, der påvirker en lang række lån i den finansielle sektor. Ifølge Finansrådet tager danske realkreditlån for i alt 475 mia. kr. udgangspunkt i Cibor.

Cibor fastsættes dagligt ved, at otte banker indrapporterer den rente, de ville tage for at låne penge til en anden bank. Herefter fjernes de to højeste og to laveste indberetninger, og der udregnes et gennemsnit af de sidste fire.

Bankernes indberetninger er baseret på skøn og kan ikke kontrolleres på baggrund af egentlige handler.
Cibor står for Copenhagen Interbank Offerede Rate og er den danske pendant til den britiske skandaleramte Libor-rente.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis