ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordea: Bambora-handel kan sende Nets-aktie i kurs 230

Købet af Nets svenske konkurrent Bambora for 1,5 mia. euro giver nyt brændstof til spekulationerne om, hvorvidt Nets er i spil til et salg, og kan det ske på samme prisniveau, som opkøbet i Sverige, skal aktiekursen i Nets op i 230. Det skriver Nordea Markets i en kommentar.

Finans
Nets-rival solgt for 11 mia til fransk betalingskæmpe
Nordic Capital får 1,5 mia. euro, svarende til en multipel på 7,4 gange salget i 2016 på 202 mio. euro, for at få den samlede værdi (Enterprise Value) af selskabet.

"I Nets tilfælde svarer det til en aktiekurs på 230. Efter vores mening støtter den fortsatte konsolidering i branchen M&A-historien for Nets," skriver Oliver Schüler Pisani, aktieanalytiker i Nordea Markets i et notat torsdag formiddag.

Nets handles i dag til en kurs, der værdisætter virksomheden til 5,2 gange 2016-salget. Nets handles torsdag formiddag til en kurs omkring 151. Nets blev børsnoteret til kurs 150.

Analytikeren mener, at den franske køber Ingenico er på en mission om at udvide forretningen og bevæge sig længere væk fra ren hardwareproduktion og ind i flere serviceforretninger via opkøb.

"Det betyder, at Ingenico muligvis går i konkurrence med nogle af selskabets terminal-kunder, så som Nets," skriver Oliver Schüler Pisani, der vurderer, at Nets er en af Ingenicos største kunder.

Bambora giver også køberen aktiviteter i Australien og Canada, men ifølge Nordea understreger opkøbet, at den nordiske region er meget attraktiv for internationale spillere på betalingsområdet, formentlig på grund af den høje grad af digitalisering i Norden.

Finans
SEB om Nets: Stærke pengestrømme gavner investorerne fra 2018
Selv om handlen styrken opkøbshistorien i Nets, så advarer Oliver Schüler Pisani om, at det også kan betyde øget konkurrence for Nets, fordi opkøberne integrerer en større del af værdikæden, og der kommer en større tilstedeværelse af internationale spillere i regionen.

Nordea har tidligere vurderet, at en rimelig vurdering af Nets i en opkøbssituation er en kurs på 150-170 kr. pr. aktie, og det fastholder analytikeren som det mest sandsynlige scenarium, da Bambora har langt større vækstforventninger i de kommende år sammenlignet med Nets, og derfor kan selskabet tiltrække en højere pris. 

Spørgsmålet er nu, om Nordic Capital efter salget af Bambora vil se sig lun på Nets, som selskabet angiveligt kiggede på, inden kapitalfonden endte med at købe Bambora.

"Vi kommenterer aldrig, hvilke virksomheder vi er interesserede i, men Nordic Capital er en af de ledende investorer inden for teknologi og betalingsområdet, så det er ikke usandsynligt, at vi kiggede på Nets," siger Fredrik Näslund, partner i Nordic Capital.

Nets blev i stedet solgt til ATP, Bain Capital og Advent International, og blev sidste år børsnoteret med en kæmpe gevinst for de tre investorer samt topledelsen med Bo Nilsson i spidsen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis