Rettet 11.42:Når Nordens største bank onsdag afholder digital generalforsamling i Helsinki, skal Nordea-aktionærerne beslutte sig for, om de vil have udbytte eller ej, som det er blevet foreslået er bankens bestyrelse.
Er man Nordea-ejer, kan man se frem til at modtage 0,72 euro svarende til 5,35 kr. pr. aktie, man ejer af den nordiske storbank. Men er man blandt de 125.000 danskere, der ejer Nordea-aktier, kan man risikere at skulle betale 35 pct. i finsk udbytteskat.
I hvert fald hvis man ikke samtidig er kunde i Nordea.
Sådan en er 70-årige Niels Just Poulsen fra Thisted. Han ejer lidt over 8800 aktier i Nordea, men er kunde hos Sparekassen Thy.
“Jeg er da møgtræt af, at Nordea ikke har meldt det ud, og at jeg skal betale finsk udbytteskat,” siger Erik Just Poulsen til Børsen.
En regelændring i den finske skattelovgivning betyder, at der er et øget dokumentationskrav, før man som udenlandsk aktionær kan få tilbagebetalt for meget betalt udbytteskat.
pct. skal man betale i udbytteskat ifølge finsk lovgivning
Han fortæller, at Sparekassen Thy har oplyst ham, at man ikke kan hjælpe ham med at få ordnet papirerne, så han kan slippe med at betale udbytteskat på 15 pct., som den dansk-finske dobbeltbeskatningsaftale gør ham berettiget til.
I Sparekassen Thy forklarer adm. direktør Ole Beith, at det vil være en for stor en opgave for en bank af sparekassens størrelse at skulle sætte sig ind i de udbyttebeskatningsregler, der findes i andre lande.
“Det vil simpelthen ikke stå mål med de omkostninger, der vil være forbundet med det. Det har jo været en historisk tradition, at bankerne har hjulpet med at søge det hjem omkostningsfrit, men sådan er den verden jo ikke længere. Det er kompliceret med forskellige skatteregler i forskellige lande,” siger han.
Ole Beith forklarer, at skandalerne med udbytteskat har været med til at tage livet af traditionen om at hjælpe kunderne i forbindelse med udenlandsk udbytteskat.
“Det er kompliceret med forskellige skatteregler i forskellige lande
Ole Beith, adm. direktør, Sparekassen Thy
Han påpeger, at det ikke er en del af Sparekassen Thys kerneforretning at kende til de udbyttebeskatningsregler, der findes rundt omkring i verden. Banken har simpelthen ikke forretningsomfanget til det.
“Vi er ikke direkte hængt op på det, for vi er ikke store nok til at være i den verden – vi er jo oppe på nogle link gennem systemet,” siger han.
Næste led i kæden er Sparekassen Kronjylland, der fungerer som korrespondentbank for Sparekassen Thy. Her er meldingen, at kunderne selv skal søge om at få udbytteskatten tilbage, og at det er kundens direkte bank, der skal hjælpe med det.
Omkring 30 pct. af de danske Nordea-aktionærer har deres depot et andet sted end i Nordea. I den danske afdeling for formueforvaltning fortæller chef Sanne Fredenslund, at depotbankerne skal tilbageholde 35 pct. af udbyttet efter en ændring i den finske skattelov.
“Vi vil naturligvis hjælpe vores kunder med at få tilbageført den for meget betalte udbytteskat – en proces, som allerede er i gang, og som vores kunder vil modtage konkret information om i løbet af de kommende måneder,” udtaler hun i en skriftlig kommentar.
Nordea oplyser, at det typiske tilbageholdte beløb for en Nordea-kunde, der også er aktionær i banken, er 25 kr. Banken oplyser også, at man har meldt den finske skatteændring ud, så snart det var muligt.
“Hvis jeg havde vidst det noget før, havde jeg måske slet ikke købt op i Nordea,” fortæller Niels Just Poulsen, der har ejet dele af banken, siden den havde hovedsæde i Stockholm, og løbende investeret i flere aktier.
Afsnit om dobbeltbeskatningsaftale er rettet.
