ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Netto, Føtex, Bilka og Salling lancerer mobilt dankort tidligt i 2017

Dansk Supermarked åbner for det mobile dankort fra Nets i Netto, Føtex, Bilka og Salling i starten af 2017.

Finans
Nets frygter inden børsnotering: Vil Mobilepay dumpe dankortet?
"Helt konkret vil opdateringen af alle koncernens terminaler ske fra starten af 2017 og være afsluttet inden udgangen af marts," oplyser Dansk Supermarked i en pressemeddelelse onsdag.

"Dansk Supermarked vil gøre det muligt for alle danskere at betale mobilt med deres dankort i hele landet ved at tilbyde de mest tidssvarende betalingsløsninger. Derfor implementerer vi nu den nye mobilbetalingsløsning fra Nets, som er tæt integreret med den eksisterende betalingsterminal, der allerede i dag står i vores forretninger," siger Jens Freiberg, direktør for IT Business Support i Dansk Supermarked, i en kommentar.

I princippet kan alle lave en app, der integrerer det mobile dankort. I daglig tale går den form for app under navnet "wallet".

"Vi forventer, at alle banker og andre aktører vil inkludere dankort i deres wallets, så der bliver en samlet digital betalingsløsning til gavn for kunderne," lyder det fra Jens Freiberg.

Asger Hattel, koncerndirektør i børskandidaten Nets, er glad for opbakningen fra Dansk Supermarked.

"Med denne aftale går de store supermarkedskæder forrest i at forberede dankort til næste generation af betalinger, men vi mærker generelt stor interesse fra hele detailhandlen i at være med fra start, når dankort på mobilen bliver tilgængeligt," udtaler han i en meddelelse.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis