ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nets vinder fremtidens Nem login til værdi af kvart mia. kr

Op til jul underskrev Nets og Digitaliseringsstyrelsen en aftale om, at Nets' DanID bliver leverandør af udvikling og forvaltning af NemLog-in i de kommende år.

Med valget af leverandør til udvikling og forvaltning af NemLog-in mener Digitaliseringsstyrelsen, at der er nået en vigtig milepæl på rejsen mod fremtidens digitale infrastruktur.

Nets er glade for kontrakten, der en en del af et kompleks, hvor Digitaliseringsstyrelsen i starten af 2019 skal kåre en leverandør at det fremtidige NemID, der kommer til at hedde MitID. 

”Det er en stor ære for os, at vi nu er blevet valgt til at overtage den videre udvikling og forvaltning af NemLog-in, der er en central del af den danske eID infrastruktur”, siger Martin Holmgaard, Senior Vice President med ansvar for eSecurity i Nets.

”Vi har udviklet en stærk ekspertise inden for eID løsninger, og vi glæder os til at tage hul på det praktiske arbejde med at udvikle en enkel, integreret løsning, der også rummer en ny forbedret erhvervsløsning, som afløser den nuværende NemID til erhverv”, siger Martin Holmgaard.

Kontrakt til en kvart mia. kr.

Digitaliseringsstyrelsen skriver, at kontrakten har en samlet værdi på 250 mio. kr. med en varighed på fem år med mulighed for 3 års forlængelse.

Kontrakten om udvikling og forvaltning af NemLog-in er en vigtig brik i fremtidens digitale infrastruktur. Målet er at bygge langsigtede og sammenhængende løsninger med en høj grad af fleksibilitet, som den offentlige sektor samtidig får rettighederne til at videreføre, når kontrakterne udløber.

NemLog-in skal fremadrettet omfatte en erhvervsløsning, som afløser NemID til Erhverv. Der er stillet høje krav til brugervenlighed og fleksibilitet i den nye løsning, skriver digitaliseringsstyrelsen.

Stort skridt mod ny erhvervsløsning

”Med denne aftale har vi taget et stort skridt på vejen mod en ny, samlet erhvervsløsning. Den kommer til at lette mange af de administrative udfordringer, som erhvervsbrugerne oplever i forhold til NemID i dag. Nu kan vi komme i gang med at realisere planerne, og det glæder vi os meget til,” siger vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, Adam Lebech.

Med valget af Nets DanID A/S som leverandør af udvikling og forvaltning af NemLog-in er hele udbudsprocessen for det nye NemLog-in, som begyndte med offentliggørelsen af udbudsmaterialet i februar 2018, nu overstået.

I maj 2018 blev kontrakten for drift af NemLog-in tildelt NNIT

Vinderen af det nye MitID kåres snart

Senest i slutningen af første kvartal 2019 ventes vinderen af afløseren til NemID - kaldet MitID - kåret. Det er en kontrakt til en anslået værdi af 900 mio. kr.

Der var oprindeligt fire udbydere driften og udviklingen af MitID, men KMD trak sig tidligt i 2018. De tre tilbageværende bydere på MitID er Nets, der i øjeblikket driver NemID, Gemalto og NNIT samt CSC sammen med franske Worldline.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis