Betalingsgiganten Nexi/Nets er i øjeblikket i færd med at zoome hele sin forretning ind på betalinger over hele den europæiske palet. Det betyder så omvendt, at MitID er sat til salg, ligesom der pågår strategiske overvejelser om, hvad der skal ske med informationsportalen e-Boks.
Disse tiltag for at strømline betalingsgiganten startede allerede i 2019, hvor Nets solgte en del af Corporate Service-divisionen til Mastercard for 21,3 mia. kr. Her købte Mastercard bl.a. teknologien bag straksbetalinger samt Betalingsservice, hvilket selvfølgelig snildt falder ind under betalinger, men prisen var så også rekordhøj.