Rentestramningerne fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks Nationalbank hiver væksten gevaldigt ned i 2023 og 2024.
Det skriver Nationalbanken onsdag i en rapport om “Monetære Tendenser,” der netop er blevet publiceret. På baggrund af tre forskellige makroøkonomiske modeller anslår banken, at væksten i Danmark bliver 0,8 til 2,5 procentpoint lavere i 2023 på grund af rentestramningerne, der også skærer 0,5 procentpoint af dansk økonomi i 2024.