Heller ikke i år har det været en god forretning at være aktionær i Danske Bank. Siden nytår er bankens aktiekurs faldet med godt 6 pct., mens det ledende C25-aktieindeks er steget med 16 pct.
Dermed gentager historien fra de seneste år sig. I 2019 gav Danske Bank-aktien et afkast på minus 10,8 pct., selv når man medregner udbyttet, mens aktien faldt med 44,6 pct. i 2018.
Men i takt med, at bankens aktiekurs er faldet, har danske husholdninger købt op. Det viser beregninger foretaget af Børsen på baggrund af tal fra Nationalbanken, der løbende opgør hvilke investortyper, der ejer danske værdipapirer.
“Man kan sige, at de udenlandske investorer er prissættere
Jesper Rangvid, professor i finansiering, CBS
Mere præcist så ejede udenlandske investorer – hvilket i praksis betyder professionelle investorer – ved udgangen af maj 32,1 pct. af Danske Bank, mens danske husholdninger ejede 21,2 pct. Til sammenligning lå 38,7 pct. af Danske Bank-aktierne i udlandet i slutningen af 2019, mens 17,5 pct. var ejet af de danske husholdninger.
Ifølge Nationalbankens tal toppede udlandets ejerandel i Danske Bank i maj 2017 med 54,1 pct., mens danske privatinvestorer på det tidspunkt blot ejede 12,9 pct. af Danmarks største bank. Og siden det tidspunkt har Danske Bank-aktien været på en voldsom rutsjetur – nedad. Med et klart billede af, at de danske husholdninger har købt de aktier, som de udenlandske investorer ikke længere ønskede at eje.
“Man kan sige, at de udenlandske investorer er prissættere forstået på den måde, at prisen på aktierne stiger, når de øger deres ejerandel, mens den falder, når de sælger ud. Omvendt så er de danske investorer, især de private, pristagere. For de vælger at købe til den lavere kurs, som opstår, når udlandet sælger,” forklarer professor i finansiering Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School.
Billedet er ikke begrænset til Danske Banks hvidvaskkrise. Nationalbankens tal går tilbage til januar 2005, og det absolutte lavpunkt for udlandets ejerandel i Danske Bank var på 18,6 pct. i marts 2009. Hvilket var præcis, da Danske Banks aktiekurs bundede. På det tidspunkt ejede danske husholdninger 23,0 pct. af Danmarks største bank.
Udlandets ejerandel af Danske Bank i maj 2020 i pct.
Professor Jesper Rangvid hæfter sig ved, at det store stormvejr, som Danske Bank har været ude i, primært på grund af hvidvaskskandalen i Estland, ikke har betydet, at de private investorer har fravalgt at købe aktier i banken.
“Noget af det, der er interessant i tallene, er, at de danske privatinvestorer har øget deres samlede ejerandel i Danske Bank, på trods af den ganske negative omtale der har været af især bankens hvidvasksager de senere år. Men det er tilsyneladende ikke noget, der afskrækker de private investorer,” siger Jesper Rangvid.
Finansprofessoren hæfter sig også ved, at de udenlandske investorer fortsat tilsyneladende ikke har den store tiltro til, at Danske Bank vil være en god investering. Børsens beregninger på baggrund af Nationalbankens tal viser, at de udenlandske investorers ejerandel i Danske Bank stort set er faldet uafbrudt siden maj 2018.
“Hvis man ser på den udenlandske ejerandel, så har der tilsyneladende været en positiv effekt efter, at Thomas Borgen blev udnævnt til topchef. Men omvendt er der ikke en klar positiv effekt efter udnævnelsen af først Karsten Dybvad som ny formand og siden Chris Vogelzang som ny topchef. Det kunne tyde på, at de udenlandske investorer endnu ikke er fuldt ud overbevist om, at Danske Bank har lagt fortidens problemer bag sig, herunder at de udenlandske investorer venter på klarhed om størrelsen af eventuelle bøder i kølvandet på hvidvasksagen,” siger Jesper Rangvid.
