Der kan være strengere oplysningskrav på vej til udbydere af kviklån.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) erklærer sig i et svar til Dansk Folkeparti klar til at se på, om det skal være et lovkrav at oplyse om de årlige omkostninger i kroner, det såkaldte ÅOK-mål.
"Jeg er indstillet på at se nærmere på, om det er muligt at gøre den enkelte låntager mere bevidstom konsekvenserne af et givent lån. I den forbindelse er jeg ikke afvisende over for, at et middel kan være at indføre et krav om oplysning om ÅOK i forbindelse med udbud af kviklån," skriver Henrik Sass Larsen i svaret.
Venter på undersøgelse
Han understreger dog, at han først vil vente på resultatet af den undersøgelse af kviklånsmarkedet, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på tapetet, før han tager stilling.
"Når resultatet af undersøgelsen foreligger, vil jeg drøfte undersøgelsens konklusioner og anbefalinger med udvalget," skriver Henrik Sass Larsen i svaret.
Dansk Folkeparti ønsker, at kravene bliver strammet, fordi den årlige rente på kviklån kan nå op på flere hundrede procent.
Lån for 100 mio
Partiet vurderer, at mange låntagere ikke i stand til at regne sig frem til, hvad det koster dem i kroner og øre, når de bare spises af med ÅOP - de årlige omkostninger i procent.
Danskerne - især de unge - har optaget for 99,3 mio. kr. i dyre, korte sms- og weblån med en løbetid på op til tre måneder. Det er en tredobling siden 2009.
Mange har svært ved at betale lånene tilbage. I de to første kvartaler af 2013 blev henholdsvis 12 og 14 procent af lånene misligholdt, mens tallene steg til 25 og 24 procent i de to sidste kvartaler.