ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Michael Pram: Derfor forlader jeg Topdanmark

En tsunami af ny regulering i den finansielle sektor har gjort bestyrelsesarbejdet så tungt og formelt, at det ikke længere er sjovt.

Det er en del af forklaringen på Michael Pram Rasmussens exit som bestyrelsesformand i Topdanmark.


"Hvis man bare følte, at det var til nytte og gavn, men det er desværre ikke tilfældet.Michael Pram Rasmussen, afgående formand i Topdanmark


Det forklarer han i et interview, som Topdanmark har udsendt sammen med årsrapporten.

Finans
Michael Pram stopper i Topdanmark
"Jeg føler, at jeg har aftjent min værnepligt og ikke længere har samme glæde ved at sidde i bestyrelsen i et finansielt selskab. Bestyrelsesarbejdet, ikke alene i Topdanmark, men i hele den finansielle sektor, er blevet underlagt uhyggeligt mange nye regulatoriske opgaver," siger Michael Pram Rasmussen.

Ingen nytte og gavn


Han tilføjer:

"Hvis man bare følte, at det var til nytte og gavn, men det er desværre ikke tilfældet. Bestyrelsesarbejdet har skiftet til noget meget mere formelt og levner mindre tid til det, jeg synes er det sjove og det, der bør være bestyrelsens opgave, nemlig at skabe værdi for aktionærer og selskabets øvrige interessenter."

Finans
Topdanmark i topform med plus på 1,5 mia
Udøver den ekstremt tunge regulering lægger Michael Pram Rasmussen vægt på, at han har siddet 20 år i Topdanmark, først som topchef og siden 2006 som bestyrelsesformand.

Kan ikke fortsætte til evig tid

"Jeg kan jo ikke fortsætte til evig tid. Og forudsætningerne for at gå er til stede," siger Michael Pram Rasmussen.

Han understreger også, at han hellere vil spørges om, hvorfor han går, end hvornår han går.

Finans
Bjarne Graven får foden indenfor i Top-bestyrelse
"Men endnu vigtigere er, at man også bliver nødt til at kigge på dåbsattesterne for formanden og direktionen. Her vil man konstatere, at de ligger ret tæt på hinanden. Det er klogt at undgå en situation, hvor formanden og store dele af direktionen forlader selskabet samtidig," siger Michael Pram Rasmussen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis